fbpx
Connect with us

Analyser

Top 3 – Defensive Player of the Year

I denne omgang er det blevet tid til at kåre de bedste forsvarspræstationer i grundspillet. Rudy Gobert har i de sidste to sæsoner vundet prisen, og har da også gjort sig positiv bemærket i denne sæson. Spørgsmålet er om det har været nok til at komme med i en top 3 hos Fullcourt.

Foto: Fiba.com
Forrige1 af 4Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

I et officielt brev til hele basketballverdenen, erklærede Adam Silver, den 12 marts, NBA for suspenderet i minimum 30 dage.

”This hiatus will last at least 30 days and we intend to resume the season, if and when it becomes safe for all concerned.”

Dermed blev kampen mellem Dallas Mavericks og Denver Nuggets formodentlig den sidste i denne sæsons grundspil. Intet tyder på at ligaen starter op igen lige rundt om hjørnet. Spekulationerne har været mange vedrørende en mulig afvikling af sæsonen.

Samtlige spekulationer og rygter lader vi i denne artikelserie stå, og går med antagelsen om at grundspillet er slut. Dermed kan vi gøre status på et intenst og medrivende grundspil.

For nogle uger tilbage kårede vi en MVP for grundspillet. Prisen som MVP skal dog ikke stå alene, og derfor kan du i denne artikelserie læse om:

Defensive Player of the Year

Coach of the Year 

Most Improved Player 

Rookie of the Year


Defensive player of the Year

Det kan være svært at gennemskue hvornår en spiller leverer godt i forsvaret. De kolde statistikker som steals og blocks er sjældent nok til at vise det fulde billede af spillers evner i forsvarsenden. Generelt forholder det sig sådan, at steals er for guards og de hurtige, og blocks er for de lange og langsomme.

Gennem tiden har titlen som ”Defensive Player Of the Year (DPOY)” oftest favoriseret den store mand under kurven, og til tider de alsidige forwards. Meget sjældent har guards fået hæderen som ligaens bedste forsvarsspiller, primært fordi forsvaret er centreret omkring en stor mand til at forsvare kurven.

I denne top-3 er der ikke blevet plads til den traditionelle center, og dermed er det ingen hemmelighed at den dobbelte forsvarende mester, Rudy Gobert, ikke er blandt de tre bedste forsvarsspillere i denne sæson.

For at gøre vurderingen mere håndgribelig, baseres bedømmelsen hovedsaglig på tre centrale kriterier.

  1. Alsidighed: Kan spilleren dække flere positioner med succes. En vigtig evne i nutidens spillestil, hvor spillet i højere grad er flyttet ud bag trepointslinjen.
  2. Forsvars IQ: Spillerens evne til at forudse sprækker i forsvaret, samt placeringsevne i forhold til sine medspillere. I sidste ende handler det om flair og vilje til at ville dække op.
  3. Betydning: Falder holdet sammen når spilleren ikke er i forsvaret, og hvordan klarer holdet sig generelt i den defensive ende?

De spillere som manglede det sidste for at komme på podiet, men som fortjener anderkendelse er:

Rudy Gobert

Bam Adebayo

Brook Lopez

Jayson Tatum

Kawhi Leonard

Forrige1 af 4Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Analyser