fbpx
Connect with us

Chicago Bulls

The Last Dance podcast hitter på Radio4

Michael Jordan

Det varmeste emne i basketverdenen for tiden er ESPN dokumentaren “The Last Dance”, der følger Chicago Bulls i 1998 i jagten på deres sjette mesterskab. Dokumentaren er blevet så populær, at Radio4 har lavet en podcast serie, hvor afsnittene bliver diskuteret i dybden.

Vi har taget en snak med idemand og tilrettelægger bag podcasten, Morten Stig Jensen, omkring baggrunden for podcasten, og hvad der gør “The Last Dance” så unik.

Den rammer bredere

Morten Stig Jensen havde oprindelig snakkede med Radio4 om at lave en ugentlig NBA podcast, men projektet blev aldrig til noget. Men da The Last Dance udgivelsen blev rykket frem, så Morten sit snit til at pitche ideen om en podcastserie til redaktøren fra Radio4. Grunden var simpel – The Last Dance rammer bredere end bare de basketballinteresseret.

“Hvis der var en ting, jeg vidste, at Sportsdanmark kunne have interesse i inden for basketball, så er det Michael Jordan. Michael Jordan er en figur, der stiger over basketball. Det er også lidt en test for at se, om Danmark kunne være interesseret i basketball på et lidt mere udbredt medie, ” fortæller Morten.

Og det er ikke kun Michael Jordan. Hele Chicago Bulls holdet havde stjernestatus i 90’erne og var med til at gøre Basketball til en internationalsport. Nu får vi for første gang et blik ind bag kulisserne hos verdensstjernerne.

“Det bliver tilføjet noget nyt til den ikonstatus som 90’ernes Chicago Bulls har. Man kan oprigtig sammenligne dem med The Beatles, og det er helt unikt, at der bliver tilføjet noget nyt til dem, som vi ikke har set i forvejen”

Hver uge samler Morten op på de to seneste episoder fra serien sammen med Amalie Bremer. Morten bruger sin enorme NBA viden til at uddybe historierne fra serien og gå mere i dybden med emnerne.

“Det chokerede mig fuldstændig”

Morten Stig Jensen har fulgt NBA i 25 år. Han er NBA skribent for Forbes og har sin egen podcast. På trods af det, så har The Last Dance stadig givet ham noget nyt.

“Selvom det er 22 år gamle optagelser, så er det nyt. Vi ser noget, vi aldrig har set før. Vi ser hvordan Jordan og Pippen er i omklædningsrummet. Vi ser hvordan de driller, tester og udfordrer hinanden,” siger han.

Selvom han – som han selv beskriver det – godt kendte 90% af historierne fra serien, så var der en ting, der kom helt bag på ham. Det er da Michael Jordan i slutningen af afsnit syv blev tydelig påvirket, da han snakker om, hvor hård en holdkammerat han har været.

“Jeg havde ingen ide om, at Jordan nogensinde havde tvivl, om det her. Det chokeret mig fuldstændig. Det giver dybde og flere lag til det her ikon. Det er noget, jeg aldrig i min vildeste fantasy havde regnet med at se.”

De sidste to afsnit af The Last Dance udkommer mandag på Netflix og ESPN. Det sidste afsnit af Radio4’s podcast kommer senere samme uge.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Chicago Bulls