fbpx
Find os her

Sådan så draftrækkefølgen ud efter lotteriet udspillede sig i nat før slutspilskampen mellem Boston og Cleveland.

Phoenix Suns vandt lotteriet for første gang i klubbens historie, og står derfor i en favorabel position når der den 21. juni er draft i Brooklyn, New York.

Suns står nu i en situation, hvor de frit kan vælge imellem en enorm talentfuld gruppe af basketballspillere.

Faktisk taler man om en af de mest spændende og talentfulde grupper i et årti.

Om det bliver Luka Doncic eller Deandre Ayton Suns vælger er dog det altoverskyggende spørgsmål, og det er i sandhed en åben diskussion.

Mange går og funderer over, om Suns’ nyudpegede cheftræner, Igor Kokoskov, vil hive sin point guard ind fra Eurobasket 2017, hvor han og Doncic havde stor succes. Man ansætter vel ikke Sloveniens forrige landstræner samme år, hvor man har det første valg i en draft som indeholder Sloveniens fremtid, tilfældigt? Det ligner en no-brainer for det Arizona-baseret mandskab, men er det nu også det?

Man må ikke glemme at Deandre Ayton har brugt et år på Arizona State, og ville opnå kult-status fra første sekund af i Phoenix blandt fansene.

Han er en stor mand på 2,16 meter og 113 kilo. Læg dertil at han kan udradere dig under kurven, men samtidig trække dig ud i dybet til 3-pointerne og sænke dem på stribe.

Derudover er Suns allerede stærkt besat i sin backcourt, hvor Devin Booker og Josh Jackson regerer. Deandre Ayton ville umiddelbart passe bedre ind i den ligning, end Luka Doncic ville være i stand til, da man godt kunne have behov for (Mildest talt) at opgradere Dragan Bender, Alex Len og Tyson Chandler.

Så inden du satser alle dine penge på Doncic, så husk at der er andre muligheder. Vi kunne ende med at se ham i en Kings- eller Hawkstrøje næste sæson i stedet.

 

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra NBA