fbpx
Find os her

Ingen i NBA er blevet gjort mere til grin på tv end JaVale McGee. Faktisk så meget at både han selv og Golden State Warriors som klub gik ind i sagen og bad Shaquille O’Neal geare ned for retorikken i programmet ‘Inside the NBA’.

Her til aften fik den lange center så bevist, at han har fundet sit hold og rette hylde hos mestrene fra Warriors. McGee dominerede fra start med point, alley oop dunk og forsvar i verdensklasse.

Bl.a. fik man et af kampens højdepunkter, da LaMarcus Aldridge blev blokeret af McGee ude på gulvet, hvilket fik Oracle Arena til at eksplodere. JaVale McGee var en faktor i begge ender af banen, og hans dominans var stærkt medvirkende til Warriors gode start. Efter første periode var man foran med 11 point, og ved halvleg havde mestrene øget til 16.

Durant og Thompson leverede også

Efter halvleg fortsatte dominansen, og Kevin Durant styrede spillet med bolden i hænderne meget af tiden. Gang på gang satte han Spurs forsvaret af med sit hopskud, og Warriors øgede til en føring på omkring de 20 point. Den holdt de fast ved frem mod fjerde periode, hvor også Klay Thompson for alvor begyndte at ramme fra trepointslinjen.

Fjerde periode blev med reserverne på banen for begge hold. Dog fik Klay Thompson og Draymond Green lidt mere tid, da de stadig oparbejder momentum efter skader. Durant for Warriors og Aldridge fra Spurs sad en del i sidste periode, og derfor kørte Warriors en stensikker sejr hjem på 113-92.

For Warriors scorede Klay Thompson 27 point – 11 for 13 fra gulvet og 5 for 6 bag trepointslinjen. Durant lavede 24 point, 8 rebounds og 7 assists, mens Green fik 12 point, 8 rebounds og 11 assists. JaVale McGee scorede 15 point, og han fik stående applaus, da han i tredje periode forlod gulvet.

Hos Spurs var det pointene tydeligvis et af klubbens issues. De kom ikke nemt mod et aggressivt Warriors forsvar. Rudy Gay lavede 15 point, mens både Aldridge og Forbes stod for 14.

LaMarcus Aldridge skal være langt mere dominerende, hvis Spurs vil have en chance i næste møde.

Næste opgør er mandag nat kl. 04.30 dansk tid – igen i Oakland og Oracle Arena

 

Foto: Steven Tan – Flickr

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Mere fra Golden State Warriors