fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Golden State Warriors

Sommerens Power Ranking: Western Conference

Free Agency er så småt tømt for talent, og i den anledning kigger vi frem mod næste sæson. Her giver vi vores bud på de fem bedste hold i Western Conference i den kommende NBA-sæson.

1. Golden State Warriors

Golden State Warriors vandt overbevisende mesterskabet sidste år efter en 4-0 serie mod Cleveland Cavaliers. Warriors har skabt et legendarisk mandskab, som er blandt de bedste hold nogensinde. Og selvom man ikke troede det muligt, har Warriors forbedret sig markant i Free Agency denne sommer. 

Fem All Stars og fem All-NBA kaliber spillere, er ny realitet for de forsvarende mestre. Warriors tilføjede nemlig en af ligaens bedste centere i DeMarcus Cousins. Tilføjelsen af Cousins betyder at Warriors har fire spillere der snittede minimum 20 point sidste sæson. Tilsammen snitter deres startere 98,11 point hver kamp. Warriors offensiv er sublim, og der er ikke et forsvar i ligaen, der kan matche deres offensive styrker. 

Udover at have ligaens bedste offensiv sidste sæson, havde Warriors også to kandidater til at blive Defensive Player of the Year. Durant var den spiller med femte flest blocks per kamp og Draymond Green har været en af ligaens bedste forsvarsspillere i de forgangne sæsoner. 

Warriors har det suverænt bedste hold i ligaen og alt andet end endnu et mesterskab vil være skuffende i Warriors-lejren. De har som tidligere nævnt, et af det bedste mandskaber vi nogensinde har set, og de er umiddelbart på kurs til det fjerde mesterskab på fem år – det tredje i træk. 

2. Houston Rockets

Houston Rockets havde en formidabel sæson i 2017-2018. De havde det bedste hold i den regulære sæson og tabte først i kamp 7 mod Warriors i Western Conference Finals.

Mike D’Antoni fremførte en ny type offensiv, hvor holdet levede bag 3-pointslinjen. Anført af James Harden skød Rockets 42 3’ere hver kamp og skød dem med 36,2 procents nøjagtighed. Det gav Houston ligaens 2. bedste angreb kun overgået af Warriors. 

Den helt store historie for Houston sidste sæson var James Harden. Harden spillede en helt fænomenal sæson med 30,4 point, 8,8 assists og lige knap 4 3’ere per kamp. Der var ingen tvivl om, at Houston under Hardens lederskab ville være blandt ligaens bedste hold. Harden har vist hvor god han er, og har været, siden skiftet til Houston. Harden er nøglen til Houstons succes og nøglen til jagten på Warriors næste sæson. 

Udover Harden har Houston en af de bedste point guards i historien i Chris Paul. Chris Paul har igennem sin karriere snittet lige knap ti assists og 19 point. Chris Paul var i den forgange sæson plaget af skader, men når han var skadesfri var Rockets tæt på at kunne hamle op med Warriors. 

Rockets har mistet lidt i defensiven i Free Agency efter man måtte sige farvel til Trevor Ariza og Luc Mbah a Moute, men Rockets vil stadig kæmpe for at nå toppen af Western Conference og for at besejre Warriors.

3. Oklahoma City Thunder

Oklahoma City Thunder havde en skuffende sæson i 17-18, hvor det blev til en fjerde plads i West og et tidligt exit allerede i første runde af sæsonens playoffs. Oklahoma havde problemer med at få holdet til at hænge sammen og spille som et samlet mandskab.

Thunder har gjort sit for at få løst sidste sæsons problemer, ved blandt andet at sende Carmelo Anthony væk fra holdet. For selvom der var store forventninger inden sæsonen gik i gang, efter man havde hentet Paul George og Carmelo Anthony til Oklahoma, viste det sig hurtigt, at Carmelo var mere en kugle om anklen og en skygge af sig selv, end til gavn for holdet. 

Thunder går nu ind i den kommende sæson med et stærkere mandskab efter Carmelos afgang og have fået Andre Roberson tilbage fra sin skade. Thunder bliver et stærkt defensivt hold på kanterne ledet af George og Roberson. 

Men når alt kommer til alt, ligger Thunders succes i hænderne på den tidligere MVP, Russell Westbrook. Westbrook er blandt ligaens ti bedste spillere og spiller med en intensitet der ikke kan matches. Westbrook har forsøgt at få succes efter Durant forlod holdet og denne sæson er muligvis sæsonen, hvor man når til Conference Finals.

Thunder er et afbalanceret hold med store kvaliteter måde offensivt og defensivt. Westbrook, George og Adams til at skabe offensivt – Roberson til at lukke ned for ligaens bedste skytter og guards. 

4. Utah Jazz

Utah Jazz overraskede da de slog Oklahoma City Thunder og avancerede til Western Conference Semi Finals. Ingen regnede med at Utah ville komme så langt.

Donovan Mitchell blev i 2017 draftet som nummer 13 og kun de færreste forventede en stor rookie-sæson fra ham. Mitchell viste NBA-verdenen at han var kommet for at blive. Mitchell tryllebandt publikum med sin eksplosivitet og offensive færdigheder. Mitchell snittede 20,5 point den forgange sæson og viste offensivt lederskab for Utah. 

Men den store grund til at Utah klarede sig godt og overgik forventningerne var deres sublime forsvar. Utah havde ligaens bedste forsvar og viste gang på gang, hvordan man stoppede selv de bedste angreb. Især Rudy Gobert viste sin defensive klasse og blev kåret som Defensive Player of the Year. 

Utah sammensatte et stærkt mandskab bygget op defensivt, men samtidig med offensive kvaliteter med ideelle rollespillere. Jae Crowder, Joe Ingles og Ricky Rubio var perfekte til Utah og formåede at løfte sig som et mandskab, men også individuelt. 

Utah ser stærke ud til den kommende sæson og vil udfordre for en toppladserne i West. 

5. Los Angeles Lakers

Los Angeles Lakers er et ungt hold med masser af potentiale og ressourcer til at vippe Warriors af pinden inden for de næste par år. Lakers vandt stort i Free Agency og fik fat på ligaens mest dominerende spiller, LeBron James. 

Med tilføjelsen af LeBron er Lakers gået fra til at være et hold i bunden af Western Conference, til at kæmpe med om toppladserne. LeBron er den bedste spiller i ligaen og selv efter 15 sæsoner ligner det at han bliver bedre end nogensinde.

LeBron er dominerende i næsten alle aspekter af spillet, uanset om det basketball IQ eller om det er at føre sit hold til otte finaler i træk. LeBron er et talent som man ser meget sjældent, og på trods af en alder på 33 er han stadig den bedste spiller.

LeBron har igennem sin karriere ført hold til finalerne uden nogen form for hjælp.

Han er klar til efter 15 år i East at prøve kræfter med Western Conference. 

Lakers er et hold med utroligt mange unge talenter som skal suge al LeBrons visdom til sig. Udover en enorm mængde af ungt talent, har Lakers tilføjet veteraner, der skal hjælpe LeBron og de unge spillere med at modnes. 

Lakers er ikke et hold der kan vinde et mesterskab lige nu, men de er klar til at tage det næste skridt ind i playoffs.

Man må aldrig nogensinde tvivle på LeBrons evner til at få et hold i finalerne. Han har gjort det før med hold det er værre end det nuværende Lakers-hold. Lakers bliver et utroligt underholdende mandskab at holde øje med sæsonen igennem. 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Houston Rockets bliver ved med at vinde, og forlænger sejrsstimen til otte med storsejren over Utah Jazz.

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Victor Wembanyama og Chet Holmgren duellerede natten til fredag, i hvad der endte i en nærmest direkte duel om årets Rookie of the year-trofæ.

Los Angeles Lakers

Victor Wembanyama leverede i nattens opgør mod Los Angeles Lakers endnu en historisk præstation. På trods af nederlaget i Crypto.com Arena, viste den franske...

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...