fbpx
Connect with us

Chicago Bulls

Slutspillet eller ej – disse hold kommer til at overraske i NBA

Intet er sikkert og alt kan ske i verdens bedste basketballiga, og efter en begivenhedsrig offseason, gør vi klar til en sæson med en masse overraskelser – positive såvel som negative.

Denver Nuggets – Slutspilsklar

Denver Nuggets missede en plads i slutspillet på sidste spilledag i den forgangne sæson. Nuggets er et hold, der har vist sig som et yderst talentfuldt mandskab med en række unge talenter. 

Nuggets var snublende tæt på slutspillet, men manglede lige det allersidste, for at komme med i det fine selskab.

Nuggets mistede en af deres profiler, Paul Millsap, til en skade der kostede ham det meste af sæsonen. Udover at få Millsap tilbage, har Nuggets tilføjet den tidligere MVP-kandidat Isaiah Thomas til deres mandskab. 

Nuggets draftede en af de helt store talenter tilbage i juni, hvor de valgte Michael Porter Jr. med 14. valget. Porter var forud for hans ene år i college set som en af fremtidens stjerner i NBA. Men efter en svær college-sæson, hvor rygproblemer holdt ham tilbage, fik Nuggets fingrene i ham. Porter har potentialet til at blive en superstjerne, hvis han kan undgå skader. 

Nuggets står med et stærkt mandskab med Nikola Jokic i front og sammen med Isaiah Thomas og Millsap skal de føre Nuggets til slutspillet. Nuggets unge talenter, som Gary Harris og Jamaal Murray, skal fortsætte deres udvikling. Med endnu en erfaren mentor, bliver den kommende sæson den første af mange fremtidige succesrige sæsoner. 

Cleveland Cavaliers – Kevin Kærlighed er ikke nok til slutspillet

Cleveland Cavaliers formåede mirakuløst efter to syvkampsserier at få en plads i finalerne sidste sæson. En stor del af deres succes skal krediteres til LeBron James, som i sommers forlod Cleveland til fordel for solskinsvejret i Los Angeles. 

Cleveland har derved mistet deres uden tvivl største stjerne, og har ikke engang delvist formået at fylde det hul LeBron efterlod dem med. Cleveland er et mandskab med mange mangler og de mangler en klar retning.

Er målet at få et godt valg i draften næste år, eller vil man spille med i slutspillet?

Cleveland kan på ingen måde leve op til deres præstationer fra sidste år, hvor mange tydeligvist havde sammensat et hold, der var bygget til at LeBron skulle blive. På trods af en masse rapporter omkring de unge spilleres positive udvikling, er Cleveland havnet i scenarie hvor ‘slutspillet’ er en by i Rusland. 

Cleveland har ikke en klar leder på deres hold og den eneste spiller med All Star-potentiale er Kevin Love som siden sit skifte til Cleveland har været en skygge af sit Minnesota-jeg.

Cleveland Cavaliers kommer til at mangle deres største stjerne, og har ingen til at fylde hans sko. Cleveland går en hård sæson i møde. 

Chicago Bulls – Lyset finder sin vej i blæstens by

Chicago Bulls var sidste sæson blandt de absolutte bundhold i NBA.

Bulls har kæmpet for at blive relevante siden Derrick Rose fik sine knæskader, og det er endelig begyndt at se lyst ud for Bulls.

De har opbygget et ungt mandskab med potentiale til at bære Bulls til succes i fremtiden. Mandskabet har en gennemsnitsalder på 24,8 år, hvilket viser at Bulls er på vej frem. Det er dog for tidligt, at beregne dem som contenders, men tiden som bundprop i NBA er ovre og de mange unge kræfter er klar til tage et skridtet op i tabellen.

Udover deres mandskab fra sidste sæson, har Bulls tilføjet en af ligaens store talenter i Jabari Parker. På trods af skader, har Parker store offensive kvaliteter og skal for alvor vise sig frem i en Bulls-uniform. 

Bulls vil for en gangs skyld være en af ligaens store positive overraskelser efter en række skuffende sæsoner.

Miami Heat – Nok er nok, Spoelstra

Miami Heat har de sidste sæsoner præsteret solidt og været fast inventar i slutspilsræset. De har på trods af et middelmådigt mandskab formået at præstere år efter år. Den kommende sæson bliver sværere for mandskabet i South Beach.

Miami har en af ligaens bedste trænere i Erik Spoelstra, men mangler en spiller eller to, der kan adskille dem fra resten af holdene i en halvsvag Eastern Conference. De andre hold som ligger og kæmper om de sidste slutspilspladser i East har forbedret deres mandskaber, mens Miamis bare står stille. 

Miami står og mangler en spiller, der skal bane vejen til en slutspilsplads, og rygterne vedrørende deres nuværende stjerne Hassan Whiteside ønske om at forlade klubben gør ikke deres situation nemmere. 

Miami er middelmådige og står dårligere stillet overfor deres direkte modstandere i slutspilsræset i forhold til sidste sæson. Miami vil gå en sæson i møde, hvor det bliver svært at finde den nødvendige offensive gnist. 

Dallas Mavericks – Doncic rimer på sejr

Dallas Mavericks havde sidste sæson en af ligaens dårligste mandskaber. På trods af en dårlig sæson, kunne det betale sig for det texanske hold.

Dallas fik nemlig fingrene i en af de største europæiske talenter nogensinde, Luka Doncic.

Dallas har fået tilegnet sig et utroligt stabilt mandskab med ungt talent og veteraner der kan være mentorer. Luka Doncic og Dennis Smith Jr. skal hjælpe Dallas frem mod slutspillet og de har talentet til det. 

Luka Doncic vil være stjernen på holdet, på trods af hans unge alder. Han har allerede vist sig som en stjerne på den allerstørste scene i Europa, og vil vise de hold der ikke valgte ham i draften, at de begik en kæmpe fejl. 

Dallas’ tid som en bundprop er ovre og de ser frem mod en masse sæsoner med en af ligaens mest talentfulde guard-duoer, der potentielt kan vinde dem et, for ikke at sige flere, mesterskab(er). Dallas vil i den kommende sæson vise, at de igen er relevante og har fundet en diamant i europæisk basket. 

Los Angeles Clippers – ‘Lob City’ er så godt som forsvundet

Los Angeles Clippers har de sidste par sæsoner været det dominerende hold i Los Angeles. Den tid er ovre, efter Lakers har fået fingrene i LeBron James. Clippers, men efter Chris Paul skiftede til Houston gik Lob City-æraen i opløsning. 

Clippers er et identitetsløst mandskab, der ikke vækker frygt hos andre NBA-mandskaber. De har skilt sig af med alle deres stjerner, hvor man også  senest har ladet DeAndre Jordan gå. Clippers vil gerne ligge Lob City bag sig og skabe sig en ny identitet. Problemet i Clippers er, at de ikke har spillerne til at kunne begå sig i slutspilsræset. 

Clippers succes fra tidligere vil blive afløst med en håbløs sæson, hvor man går efter et højt draft pick. Clippers er i den kommende sæson spået til at være det dårligste hold i vest. 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Chicago Bulls