fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Sam Timmins: “Jaden McDaniels har så meget potentiale, at det er skræmmende”

Washington Huskies har i alt leveret 39 spillere til ABA og NBA. Til November kan det tal komme op på 42. I den anledning får du her del 2 af Fullcourts interview med den tidligere Huskies-center, Sam Timmins.

Siden grundlæggelsen af University of Washingtons basketball hold i 1896 har, det vi kender som basketballholdet, Washington Huskies, produceret 39 ABA og NBA spillere gennem tiden.

Til november, hvor årets NBA draft står for døren, håber Sam Timmins, Isaiah Stewart og Jaden McDaniels på at blive nummer 40, 41 og 42. I den anledning, har Fullcourt fanget Sam Timmins til en snak om tiden på Univeristy of Washington.

Tiden før college
I 2012 debuterede Sam Timmins i en alder af 15 år for Otago Nuggets i den newzealandske nationalliga.

I årene efter så det længe ud til, at han skulle få en lovende karriere i hjemlandet, indtil the University of Washington meldte deres interesse for den store center.

Interessen endte i 2016 med et fuldt scholarship og dermed fire år på college og NCAA Divison I basketball. En beslutning, som Sam Timmins ikke fortryder, hvad end han kommer i NBA eller ej.

“Jeg har ambitioner om NBA, og selv hvis jeg ikke havde, ville college stadig være den bedste mulighed, da det er en gratis uddannelse og endnu vigtigere, du kommer til at mødes og skabe et netværk med fantastiske mennesker, som du ellers aldrig ville have mødt. Jeg har fået venner, jeg vil have resten af mit liv og forbindelser, der aldrig ville være kommet i tankerne, hvis jeg aldrig havde forladt New Zealand. Jeg opfordrer folk til at komme ud og udforske verden, uanset hvad de kan”, fortæller Timmins, da han bliver spurgt ind til fordelene, ved at tage på college, fremfor at jagte en professionel karriere i hjemlandet.

Inspirerende venskaber
Flere af de betydningsfulde venskaber, Sam Timmins har fået under sin college-tid, er naturligvis med holdkammerater, og helt generelt mener han, at holdkammerater spiller en undervurderet rolle i livet.

“Jeg synes, at dine holdkammerater er en undervurderet faktor i, hvad der former dig som person. Jeg lærte af Dan Kingma, at viljestyrke kan få dig igennem alt. Den gut ville studere hele dagen for sin universitetsgrad i Business og derefter mandsopdække nogle af de bedste guards i landet fuld-bane i 3 timer og derefter gå tilbage for at studere”, siger Sam Timmins og fortsætter:

“Jeg har altid været sikker på, at jeg ikke vil have, at basketball definerer mig som person, fordi jeg har også andre interesser, som jeg vil forfølge. Så det var så fedt at se Matisse (Thybulle, 76ers) begynde at lægge sin fotografering op på socialemedier og senest hans “Welcome to the bubble” vlog. Efter træning ville han (Matisse) lægge i hans sækkestol og se vlogs på YouTube nonstop, og nu har han næsten 500.000 subscribers”.

Udover begejstringen for Dan Kingmas høje arbejdsmoral og Matisse Thybulles succes på de socialemedier, glæder Sam Timmins sig også over, at hans gamle holdkammerat, Markelle Fultz endelig har fundet melodien i NBA:

“Det er også så fedt at se Markelle (Fultz, Magic) spille så godt! Han fik så mange mennesker til at vende ham ryggen efter sit debutår, og vi vidste alle sammen, at det kun var et spørgsmål om tid, før de alle ville komme løbende tilbage. At se nogen tro på sig selv som Markelle, da det sandsynligvis føltes som ingen andre gjorde og vende tilbage til at dominere i slutspillet er noget, der vil inspirere mange”, fortæller Timmins til Fullcourt og forklarer, at det ikke er inspirerende mennesker, han har manglet omkring sig.

Talentfulde holdkammerater
I den seneste sæson har Sam Timmins spillet sammen med de talentfulde førsteårs spillere, Isaiah Stewart og Jaden McDaniels, som begge er spået til at blive valgt i førsterunde af årets draft, og Timmins forstår godt hvorfor. Han forventer at begge spillere får stor succes i NBA.

“Isaiah er en arbejdshest, der også er en rigtig god skytte, hvilket han bare ikke fik vist sidste år. Han vil få en stor indflydelse på ethvert hold, han kommer til, både sejrs- og kulturmæssigt. Jaden har så meget potentiale, at det er skræmmende. Han vil nogle gange gøre ting på banen, hvor uanset om du spiller med eller imod ham, vil du bare tænke “waow”, ligegyldigt om det er at blokere nogen øverst på pladen eller være 6 ”10 og skyde step-back treere“, udtaler Timmins.

Før sæsonstarten tilsluttede både Isaiah Stewart og Jaden McDaniels sig Washington Huskies, som 5-stjernede High School spillere, og forventningerne til de unge forwards var derfor store.

Om forventningerne til de to stjernefrø blev indfriet i, hvad der blev deres første og sidste sæson, skal være usagt, men allerede i deres debut leverede de til sammen 33 point og 15 rebounds i en 67-64 sejr over Baylor University, der sluttede sæsonen, som det 16. højst rangerede NCAA hold.

Senere på sæsonen leverede Isaiah Stewart en monster kamp i et overtids nederlag mod PAC-12 konkurrenterne fra Oregon Ducks, der sluttede sæsonen som det 8. højst rangerede NCAA mandskab. Isaiah Stewart præsterede i den kamp intet mindre end 19 rebounds samt 25 point og holdte ene mand Huskies inde i kampen.

For sæsonen snitter Isaiah Stewart 17,0 point, 8,8 rebounds og 57,0FG%. Jaden McDaniels har i samme sæson scoret 13,0 point, grebet 5,8 rebound og skudt 40,5FG% i gennemsnit.

Interviewets hovedperson har nogle mere beskedne statistikker, da han i høj grad har stået i skyggen af Isaiah Stewart, som primært har spillet center i en sæson, hvor Huskies hovedsageligt har spillet med en small-ball lineup.

Sam Timmins snitter dog for sæsonen 2,0 point, 1,4 rebound og 62,5FG% på 7,9 minutter per kamp.

Om de tre tidligere Huskies-spillere bliver valgt i årets NBA draft, finder vi ud af 18. november.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

NCAA

I sidste uge kunne vi berette om, at kampen mellem Iowa Hawkeyes og LSU Tigers tiltrak flere seere end nogen anden kvindelig college kamp....

NBA

Klumme: Bronny James, der er søn af Lebron James, har meldt sig til NBA-draften 2024, efter han er kommet sig fra et hjertestop. Men...

Internationalt

Colorado Buffaloes´ mest scorende spiller fra distancen nogensinde, danske Frida Formann, har offentliggjort, at hun vender tilbage til sit femte og sidste år på...

NCAA

Årets helt store opgør i college-rækkerne fandt sted natten til onsdag. Her var Caitlin Clark og Iowa Hawkeyes på besøg hos Angel Reese og...

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

Internationalt

Vilkårene er vind eller forsvind, når danske Frida Formann lørdag aften står overfor den amerikanske collegestjerne Caitlin Clark og Iowa Hawkeyes i kampen om...

Internationalt

Efter en sejr i nat står det klart, at det bliver Caitlin Clark og Iowa, Frida Formann og Colorado, skal møde i Sweet Sixteen.