evn-dk
Fullcourt
16. nov 2017 - 11:59

Reptilmonstret Embiid på færde i nat

Der var referencer til ældre monsterfilm i nat i Los Angeles, da 76’ers kiggede forbi

Flickr Bill Brentford

I filmen “Godzilla” fra 1998 med Broderick og Reno i hovedrollerne destruerer det reptile fortidslevn til sidst selveste Madison Square Garden i New York. Det samme foregik på en måde i nat, hvor Joel Embiid indtog hovedrollen og agerede destroyer på legendariske Staples Center i Los Angeles.

Philadelphia lagde bedst ud, men kunne blot gå til pause med en føring på fire point. Efter tredje periode var det mere end udlignet og Lakers var foran med en enkelt. Dog kunne de gulblusede ikke modstå presset, og kampen endte i Phillys hænder med en 115-109 sejr.

Hvad man heller ikke evnede at modstå i nat var 76’ers Joel Embiid. Han lavede rystende 46 point, 15 rebounds, 7 assists samt 7 blocks. Også Ben Simmons var igen fremragende. Han var et point fra en triple-double med 18 point, 9 rebounds og 10 assists.

Hos Lakers var Ingram, Kuzma og Clarkson toneangivende med 26, 24 og 20 point. Lonzo Ball faldt igennem og lavede blot 2 point på sparsomme 21 minutter. Han leverede 1-9 fra gulvet og blev herefter bænket.

 

Foto: Flickr Bill Brentford

Kommenter på artiklen:

Seneste nyheder