fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Boston Celtics

Ny sæson, nye rookies – Hvem har de bedste odds?

I denne off season af NBA har vi set og hørt en masse om de nye rookies. Vi har dog ikke set dem spille på den helt store scene endnu, og derfor står spørgsmålet stadig. Er det virkelig den bedste draft class siden 2003, der bød på spillere som LeBron James, Dwayne Wade og Carmelo Anthony.

Denne artikel er tiltænkt at prøve at give et bud på, hvilke rookies, der vil klare sig bedst ud fra deres hengivne destination position for position.

Point guards:

1. Øverst på listen finder vi Elfrid Payton fra Orlando Magics. Han måler 193 cm og vejer 86 kg. I hans junior sæson hos Louisana-Lafayette slog han virkelig igennem, da han snittede 19,2 ppg, 5,9 apg, 6,0 rpg og 2,3 spg, hvilket resulterede i at hans all-round skillset blev anerkendt i hele basketball-verden. Hos Orlando Magics kommer han til at overtage rollen, som den styrende point guard, en position der blev udfyldt af Victor Oladipo, dog uden den store succes. Dette træk fra Magics side betyder, at Oladipo kan spille shooting guard, hvilket er hans oprindelige position.

Payton kommer til at få en masse spilletid, da holdet er meget ungt og mangler en habil point guard, der kan styre showet. Med hans defensive evner kommer han til at sætte dagsorden, og styre det offensive spil med sine aflevering og hårde cuts mod kurven. Noget af det som mangler hos Payton er hans skydeevne. Payton har draget sammenligninger til Rajon Rondo, da begge er tålmodige i angrebet, og ofte finder den rette aflevering, og deres evne til at spille forsvar. Dette er dog ikke kun positivt, da dette også medfører, at de begge to også har svært ved at skyde. Payton kom 3. mest til linjen i sin college conference, men formåede ikke at ramme mere end 59% af sine straffeskud. Payton kommer til at skulle lede et ungt hold med en masse talent, god coach og de spiller up-tempo bold, hvilket vil være til hans fordel, da han får mange af sine point på fastbreaks. Han får muligheden for at bevise sig selv, og den store portion af spilletid er til dels en stor faktor af, hvorfor han ligger nummer 1 over point guards.

2. Som nummer to på listen finder vi Boston Celtics, Marcus Smart. Han måler 193 cm og vejer 100 kg. I hans anden sæson med hans college, Oklahoma State, snittede han 18,0 ppg, 4,8 apg, 5,9 rpg og 2,9 spg. En grund til Smart er nummer to og ikke et på denne liste ligger hos selve holdet. Rajon Rondo, der er ude med skade i seks til otte uger, vil tage en stor portion af hans spilletid når han kommer tilbage. Dog får Marcus Smart chancen for at vise sit fremragende spil frem i de første par uger af NBA sæsonen, da han højst sandsynlig kommer til at starte i de første kampe indtil Rondo kommer tilbage. Denne unge spiller byder på en fysik, som man ikke ser hver dag på en guard. Han er helt klart den mest NBA-ready rookie guard med henblik på kroppen. Han er ung og atletisk, og elsker fysisk spil. Dette vil klart blive overført til hans NBA spillestil, da han ofte angreb kurven i college, og kom på linjen, hvorfra han skød 79% fra linjen. I modsætning til Payton kan Smart skyde, dog er der andre problemer, der går imod Smart.

Smart kommer ind på et hold, hvor han højst sandsynligt kommer til at spille fra bænken så snart Rondo vender tilbage fra sin skade, hvorimod Payton ikke har noget der står i hans vej. Nogle NBA-eksperter har på forhånd draget sammenligninger imellem Smart og Dwayne Wade, hvilket er forståeligt. Begge spillere elsker at angribe kurven, er meget atletiske og begge har et nogenlunde skud, men får flest af deres point omkring kurven. Smart er muligvis den mest NBA-ready guard, men Payton får 1. pladsen, da han får meget løsere tøjler end Smart.

3. Dette valg kommer nok til at overraske en del, men efter længere tid lod jeg mig overbevise om at Nick Johnson fra Houston Rockets nok skulle give et løft til et ellers godt hold. Johnson er 191 cm høj og vejer 91 kg. Nogle eksperter mener, at han ikke er en naturlig playmaker og er for lille til at kunne spille shooting guard, hvilket vil resulterer i at han er en tweener. Dog er dette den helt perfekt position for Johnson, da man i Houston allerede har en playmaker i James Harden. Johnson vil derfor ikke blive pålagt det pres at skulle lave den rigtige beslutning i hvert eneste angreb, men derimod også spille væk fra bolden, hvilket han har vist at han sagtens kan gøre. I hans sidste sæson hos University of Arizona snittede han 16,3 ppg, 4,1 rpg, 2,8 apg og 1,1 spg, hvilket åbnede mange personers øjne, og gjorde ham til et interessant NBA-prospect. Johnson’s offensive arsenal er ikke noget at prale af, da han ikke gør noget virkelig godt, men snarere er meget all-round. Han vil helt klart nyde bedst af at få sine point i den åbne bane, hvor hans springstyrke og fart vil brilleirer. Rockets hurtige spil og fast breaks vil være en klar fordel for ham, hvilket gør at han kan udnytte denne situation, og derfor får denne plads. Hans atletiske evner og hurtighed vil også blive en stor faktor for ham på defensive ende af bolden. Det er en sjælden kombination af disse to styrker, og hans defensive instinkter fejler intet.

I fremtiden ville han kunne blive noget af en Tony Allen-like spiller, og eksperter har allerede udpeget ham til en “fattigmands”-Avery Bradley. Dette er ikke en hel dårlig sammenligning i så ung en alder. Johnson kommer til at leve på sine atletiske evner samt hans hurtighed på fastbreaks, og på den defensive ende kan vi forvente os at se en intens forsvarsspiller med noget at byde på. Det bliver spændende at følge denne unge herre i hans fremtid, da han kunne blive en fremragende 3-and-D spiller, i værste fald.

(Foto: Flickr – Tom Langston)

Mere fra Boston Celtics