fbpx
Find os her

NBA

Nick Young fik 20 dage i Denver

Denver Nuggets har waived Nick Young efter blot 20 dage i klubben.

Foto: Keith Allison, FLICKR

Blot 20 dage nåede den 33-årige guard at få hos Denver Nuggets, inden han blev waived. Der er dog ikke den store dramatik over bruddet. Nick Young skrev under med Denver Nuggets for at hjælpe klubben, der var i akutte problemer på grund af mange skader.

Isiah Thomas, Will Barton, Paul Milsap og Gary Harris har alle været ude med skader, men med Milsap tilbage i kampen mod Phoenix og både Barton og Harris på trapperne, så har Nuggets udnyttet den klausul i kontrakten, der betyder, at man kunne waive Young, når de andre spillere var ved at være klar.

Nick Young nåede fire kampe for Nuggets og i alt 37 minutters spilletid. Her blev det til et snit på 2,3 point. Denvers GM, Tim Connelly, sender Young afsted med en masse ros for at passe ind i truppen fra dag et og vise stor professionalisme.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Denver Nuggets