fbpx
Find os her

NBA

Nets, Magic i slutspillet – Heat, Charlotte hænger i tynd tråd

Det ser sort ud for Miami Heat anført af Dwyane Wade, og de næste to kampe kan meget vel blive hans sidste i NBA. Her er, hvad der skal ske, for at det ikke bliver tilfældet.

Foto: Keith Allison - Flickr.com

Miami Heat havde behov for en sejr søndag aften, da de var draget til det kolde nord, for at møde Toronto Raptors. Hvis ikke det blev til en sejr der, skulle de som minimum håbe på nederlag til Orlando og Brooklyn, der også havde to svære udebane-opgør mod henholdsvis Boston og Indiana.

Men alt gik i mod Miami Heat, der selv tabte et intenst drama i overtid til Toronto på 117-109. Derudover vandt både Orlando og Brooklyn deres to skæbnesvangre opgør, som sikrede dem en plads i slutspillet.

Dermed ser det nærmest umuligt ud for Dwyane Wade og hans Heat, der har to kampe tilbage i den indeværende sæson mod Philadelphia og Brooklyn og en record på 38-42.

Om pladsen kæmper de mod Detroit Pistons og Charlotte Hornets. Detroit har en record på 39-41 og mangler blot en hjemmekamp mod Grizzlies og en udekamp i MSG. Charlotte har samme record som Miami, 38-42, og har en hjemmekamp mod Cleveland og en udekamp mod Orlando tilbage.

For at Detroit skal gå videre:

  • De skal vinde begge deres kampe – er ikke afhængige af de to andre holds resultater

For at Miami skal gå videre:

  • Heat skal vinde begge deres kampe
  • Charlotte skal tabe en af deres resterende to
  • Detroit skal tabe begge deres kampe

For at Charlotte skal gå videre:

  • Charlotte skal vinde begge deres kampe
  • Detroit skal tabe en af deres resterende to

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Charlotte Hornets