fbpx
Find os her

NBA

NBA udnævner årtiets 15 bedste spillere

Efter den forgange sæsons afslutning, blev endnu et NBA årti også afsluttet. Et årti der har budt på hav af fantastiske spillere, i verdens bedste liga. NBA har derfor kåret de 15 bedste spillere i årtiet.

FOTO: Keith Allisson, Flickr.com

Afslutningen på sæsonen 18/19, markerede også afslutningen på et årti med NBA basket. Et årti med et hav af uforglemmelige øjeblikke og fantastiske spillere. NBA har derfor lavet en hyldest til de 15 bedste spillere i årtiet. Det fungerer ligesom de årlige All-NBA hold. I stedet bliver de kaldt All-Decade.

All-Decade First Team

Stephen Curry – Golden State Warriors

Curry har været en revolution inden for NBA verdenen. Hans spillestil ændrede måden moderne basket spilles. 23,5 point, 4,5 rebounds og 6,6 assists snittede han i årtiet. Det blev også til to MVPs, tre mesterskaber, seks All-NBA hold, seks All-Star hold og en enkelt sæson som den mest scorende spiller.

James Harden – Oklahoma City Thunder/Houston Rockets

Harden er den spiller med den største transformation. Han vandt i 2012 Sixth Man of the Year, seks år senere blev han kåret som MVP.Han snittede 24,3 point, 5,2 rebounds og 6,2 assists. Han har ikke vundet et mesterskabet, men er blevet MVP, udnævnt til seks All-NBA hold og syv All-Star hold. Han har også været den mest scorende spiller i de to sidste sæsoner.

Kawhi Leonard – San Antonio Spurs/Toronto Raptors

Leonard havde fornøjelsen af at vinde årtiets sidste mesterskab. Hans statistiker er ikke lige så imponerende af resten af feltet. 17,7 point, 6,3 rebounds og 2,4 assists. Til gengæld har vundet to mesterskaber, to Finals-MVP og to Defensive Player of the Year.

LeBron James – Cleveland Cavaliers/Miami Heat/Los Angeles Lakers

James er den mest dominerende spiller i årtiet. Hans statistiker taler for sig. 26,9 point, 7,7 rebounds og 7,6 assists. Dertil kommer en sværm af præstationer. 10 All-NBA og All-Star hold, otte finaler heriblandt tre mesterskaber og Finals-MVPs sammen tre MVPs.

Hertil er han også at finde i top 10, af de fleste statistiske kategorier for årtiet. Den mest scorende (19.550 point), 10. flest rebounds (5.573), 4. flest assists (5.503), 7. flest steals (1.107), flest spillede minutter (27.093) og 4. flest kampe i startopstillingen (726).

Der ikke blev udnævnt en årtiets MVP, men det er LeBron James der fortjener den titel.

Kevin Durant – Oklahoma City Thunder/Golden State Warriors

Durant har været tæt på den samme dominans som LeBron. Han har vundet to mesterskaber, to Finals MVPs, en MVP, og har været den mest scorende spiller i fire sæsoner. Durant snittede derudover 28 point, 7,4 rebounds og 4,4 assists.

All-Decade Second Team

Russell Westbrook – Oklahoma City Thunder

Westbrook har været meget igennem i årtiet. Han gik fra at være en del af en af mesterskabsfavoritterne til at blive efterladt af sine All-Star holdkammerater. Til igen at være en mesterskabsfavorit til at stå alene og forlade OKC.

Han har oplevet en del individuel succes. 8 All-NBA hold, en MVP og to sæsoner som den mest scorende spiller og den spiller med flest assists. Statistikerne hedder 23,8 point, 7,3 rebounds og 8,7 assists. Westbrook afsluttede også årtiet med tre sæsoner i træk, hvor han snittede en triple-double.

Chris Paul – New Orleans Hornets/Los Angeles Clippers/Houston Rockets

Paul har været utrolig stabil. 18,1 point, 4,4 rebounds og 9,6 assists, tegner et billede af en velafrundet guard. Seks All-NBA hold sammen med seks All-Defensive førstehold, gør ham til en af de mest solide spiller.

Carmelo Anthony – Denver Nuggets/New York Knicks/Oklahoma City Thunder/Houston Rockets

Anthony har oplevet modgang i de senere år. Det skal ikke komme i vejen for hans succes i størstedelen af årtiet. Tre All-NBA hold, en sæson som den mest scorende sammen med 23,9 point, 6,8 rebounds og 2,9 assists. Det sikrer ham en plads på holdet.

Blake Griffin – Los Angeles Clippers/Detroit Pistons

Griffin nåede aldrig at få den store succes i slutspillet. Han spillede dog på stabilt højt niveau igennem årtiet. 21,9 point, ni rebounds og 4,5 assists er gennemsnittene. Dertil skal han huskes for hans præstation ved Dunk Contest i 2011.

Anthony Davis – New Orleans Pelicans

Davis blev først draftet i 2012, men han finder alligevel plads på holdet. Han har vist sig som en af ligaens bedste spillere med flere sæsoner som MVP kandidat. Han har henover sin karriere snittet 23,7 point, 10,5 rebounds og 2,1 assists.

All-Decade Third Team

Kobe Bryant – Los Angeles Lakers

Bryant gik på pension i 2016, men har stadig fundet plads blandt de 15 bedste. Selvom han var i sin karrieres efterår blev det stadig til et mesterskab, fire All-NBA hold og syv All-Star optrædener. Derudover blev det til 24,7 point, 5,1 rebounds og 4,8 assists.

Dwyane Wade – Miami Heat/Chicago Bulls/Cleveland Cavaliers

Wade skabte sammen LeBron James, et af årtiets mest dominerende hold. Det resulterede i to mesterskaber. På individuelt plan opnåede han fire All-NBA hold og otte All-Star kampe. Statistikerne for hans årti lyder på 20,1 point, 4,6 rebounds og 4,7 assists.

Paul GeorgeIndiana Pacers/Oklahoma City Thunder

George vandt i 2013 titlen som Most Improved Player. Året efter brækker han sit ben under Team USA træning. Han vendte stærkt tilbage og har optrådt på fem All-NBA hold. I den forgange sæson var han en del af MVP ræset og har henover årtiet snittet 19,8 point, 6,4 rebounds og 3,3 assists.

Giannis Antetokounmpo – Milwaukee Bucks

Valget af Giannis finder stor grund i hans MVP sæson. Han dominerede i 18/19 sæsonen og har vist sin udvikling. Han har optrådt på tre All-NBA hold og har snittet 18,8 point, 8,3 rebounds og 4,1 assists.

LaMarcus Aldridge – Portland Trail Blazers/San Antonio Spurs

Aldridge er en spiller som ikke får den hæder han fortjener. Han har været en af de mest stabile spillere i dette årti og det viser statistikerne. 20,8 point, 8,9 rebounds og 2,1 assists. Hertil kommer fem All-NBA hold og syv All-Star optrædener.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Mere fra NBA