Find os her

16. Milwaukee Bucks 41-36 (Februar: 12)

Jabari Parker ligner en mand, der efterhånden har fundet sit niveau. Med 35 point i nat, var han holdets topscorer, og helt afgørende for, at Bucks kom i overtid mod Nuggets.

Men udover Parkers bedre form og kontrakten med Brandon Jennings, er der ikke meget at juble over som Milwaukee-fan.

Bucks må antages som værende det klart dårligste playoff-hold (Sammen med Miami), og var det ikke for Giannis og hans overmenneskelige egenskaber, så ville de ikke være at finde på denne Power Ranking.

15. Washington Wizards 42-35 (Februar: 10)

Det positive er, at John Wall er tilbage.

Det negative er, at Wizards stadig taber afgørende kampe mod hold, som ikke har noget at spille for.

Washington er i frit fald i East, og ligner et hold der bliver kastet ud af slutspillet ligeså hurtigt som de kom ind i det.

14. Denver Nuggets 42-35 (Februar: 15)

Denver ligger lige nu enkelt kamp uden for slutspillet, men efter to overtidssejre i streg, burde de have tanket selvtillid nok til de sidste fem kampe. Der venter dem nemlig en stor mundfuld i slutprogrammet, hvor man møder Clippers, Pacers og Trail Blazers en enkelt gang, imens man har Timberwolves to gange .

Alle holdene er slutspilsrelevante, og det vil kræve lignende spil som det Nikola Jokic, Jamal Murray og Will Barton har vist de seneste to kampe, hvis man vil gøre sig nogle forhåbninger om Mile High basketball efter den 11 april.

13. New Orleans Pelicans 43-34 (Februar: 13)

Pelicans har været enormt svingende i løbet af marts, hvor man har vundet otte kampe og tabt syv. Man sluttede måneden med tre nederlag på stribe og så tabte man, for at gøre tingene værre, også et afgørende opgør til OKC til at starte april måned med.

Tabet af DeMarcus Cousins begynder så småt at vise sin betydning for The Big Easy. Anthony Davis, med monobryn eller ej, kan ikke bære et helt hold alene når vi rammer playoffs. Det har fungeret indtil videre, men det har været igennem surrealistiske præstationer af Pelicans’ All Star. I marts alene har AD snittet 28,1 point, 11 rebounds, 3,7 blocks og 1,6 steals. Den mand leverer over hele banen, og gør sine holdkammerater bedre.

Han er alt for god, til aldrig at have vundet en slutspilskamp, men der skal ske et mindre mirakel, hvis det skal ændre sig i år.

12. Utah Jazz 44-33 (Februar: 16)

Utah er klatret op ad denne Power Ranking med 12 sejre og blot tre nederlag i løbet af marts.

Ricky Rubio er færdig med at blive mobbet, og har grebet taktstokken. Han har scoret 15,6 point per kamp i løbet af marts, hvor han har skudt lige over 40 procent for måneden. For sæsonen snitter han 41 procent fra gulvet, og hvis Rubio vil se $100.000 ekstra på sin konto, når sæsonen slutter, så skal han holde det snit. Han har nemlig en fornem bonus indskrevet i sin kontrakt, der lyder på ‘over 40 procent – $100k ind på bankkontoen’.

Udover Rubio finder vi naturligvis årets overraskelse, Donovan Mitchell. Han forsætter med at imponere, og det bliver voldsomt spændende, at se, hvad han kan præstere på den store scene, hvis Utah formår at slutte i den rigtige ende af tabellen.

Man kan ikke lade være med at forestille sig, hvad Quin Snyder kunne have udrettet med både Mitchell og Hayward på holdet denne sæson. #WhatIf

11. Minnesota Timberwolves 44-34 (Februar: 7)

Karl-Anthony Towns ligner en mand, der vil vinde basketballkampe. Det er tydeligt at han har fået en holdkammerat i form af Jimmy Butler, som han kan lære noget af. Hans attitude har ændret sig markant denne sæson, og ligner endelig en spiller, der tænker på holdet fremfor sine egne statistikker.

Timberwolves har dog stadig behov for Jimmy Butler. Hans lederskab og erfaring kan ikke erstattes.

De har tabt 13 kampe uden Butler, og blot vundet ti.

10. Philadelphia 76’ers 46-30 (Februar: 14)

Ben Simmons er den mest NBA-ready rookie/andetårs/superhuman, ligaen har set i årevis. Han er afgørende for Sixers’ fremtid og en stor grund til, at the process endelig bærer frugt.

Den sagnomspundne Markelle Fultz er også tilbage, og han ligner det man forventede, da man draftede han som nummer et sidste sommer. Allerede nu, er man begyndt at sammenligne ham med James Harden og hans Sixth man of the Year-sæson i Oklahoma City Thunder.

Men hvorfor er de så ikke højere oppe på denne måneds Power Ranking?

Sjovt du spørger. Har du hørt om Joel Embiid? 2,13 meter høj, 113 kilogram, et monster under kurven? Ja, ham!
Han er skadet og misser muligvis starten af playoffs.

https://www.youtube.com/watch?v=L7bmoB9Jg0s&t=11s

9. Indiana Pacers 46-31 (Februar: 11)

Paul George, hvem?

The Oladip-show har ramt Indiana og hele NBA. 11 kampe vundet. fire kampe tabt. Det er hvad marts bragte Indiana og de er blot en enkelt kamp fra 3.pladsen i East. #WhoWouldHaveThought

8. San Antonio Spurs 45-32 (Februar: 8)

Vi har nået et punkt, hvor det kun vil gøre mere skade end gavn, hvis Kawhi Leonard vendte tilbage på banen.

Udover Markelle Fultz-sagaen, er det en af de mest mærkværdige historier, vi har haft sideløbende med sæsonen.

Men med eller uden Leonard, så har LaMarcus Aldridge grebet chancen som holdets go-to-guy og bragt tro tilbage til Alamo City. De befinder sig nu på fjerde pladsen i en uhyggeligt tæt Western Conference, og ligner med de seneste to sejre over Thunder og Rockets, et hold der er afklaret og med fokus på slutspillet.

7. Boston Celtics 53-23 (Ferbuar: 5)

Forhåbentligt kommer Kyrie Irving tilbage i løbet af slutspillet. Det samme håber man for Marcus Smart. Gordan Hayward og Daniel Theis har man opgivet håbet om.

Skader er det altoverskyggende problem for the C’s, som trods alt stadig formår at hive sejre i hus. Man har vundet seks sejre i streg, hvor den seneste kom i mod rivalerne fra Toronto. Celts er nu blot to kampe fra Toronto på første pladsen.

Man må blot tage hatten af for Brad Stevens. Han formår år efter år, at få det optimale ud af sit mandskab.

6. Oklahoma City Thunder 45-33 (Februar: 6)

Siden marts startede er Thunder 9-6 og har bestemt ikke været prangende.

Oklahoma burde dog ikke være nervøse for deres slutspilsplads, eftersom deres sidste fire kampe er mod et skadesplaget Warriors-mandskab, et træt Houston-mandskab, et Heat-hold som kan tabe til alle og så slutter de af mod Memphis.

Det burde være muligt at få minimum tre sejre for Russell Westbrook og kompagni.

5. Portland Trail Blazers 48-20 (Februar: 9)

Man kan ikke sige Portland uden at sige Damian Lillard. Han spiller det bedste basketball, vi nogensinde har set ham spille. Det virker som om, han forsøger at bevise sit værd og sin berettigelse på et All NBA-hold i år. Ved siden af sig har han som altid CJ McCollum som sit sidekick, imens har Jusuf Nurkic i den grad trådt i karakter, og er blevet en afgørende figur for Rip City’s succes.

For at opsummere: Damian Lillard og CJ McCoullum er stadig herre gode til at spille basketball!

4. Cleveland Cavaliers 47-30 (Februar: 4)

Kevin Love er tilbage, og det nyder LeBron James godt af. Det klæder Cleveland at have flere strenge at spille på.

LeBron James har aldrig været den selviske verdensstjerne, der vil tage den til kurven, hver eneste boldbesiddelse. Han vil fordele boldene og få alle med i spillet.

Kevin Love er en medspiller James kan stole på, hver eneste aften, og det letter noget af presset på den 33-årige altmuligmand, som siden All Star-weekenden næsten har snittet en triple-double og set decideret uovervindelig ud.

Philly’s Dario Saric sagde det bedst, til spørgsmålet om Sixers overhovedet var bange for nogle i slutspillet.

3. Toronto Raptors 55-21 (Februar: 3)

Toronto Raptors har været en af sæsonens positive overraskelser, og man skal da også have respekt, for det Dwayne Casey har formået at gøre ved det canadiske mandskab.

Men på trods af ligaens bedste bænk, en hurtigere og mere moderne spillestil og storspil fra DeMar DeRozan, er Toronto alligevel kun to kampe foran det voldsomt skadesplaget Boston-hold.

Det må være et advarselstegn og alarmklokkerne må ringe for alle, der holder med holdet fra nord.

2. Golden State Warriors 56-21 (Februar: 2)

Kevin Durant er tilbage i vanlig Kevin Durant-form, Klay Thompson sænker 3’ere og Draymond Green holder holdet sammen.

Stephen Curry derimod er med sikkerhed ude af de resterende kampe i den regulære sæson og første runde af slutspillet.

Uden Curry formår Warriors ikke at strække modstanderens forsvar på samme måde, hvilket ikke giver samme plads til Durant.

Det er dog heldigt, at Durant stadig er en af de absolut bedste spillere i ligaen, og før har klaret sig uden den trussel Curry udgør.

Så længe det kun er første runde Curry misser, burde Golden State stadig regnes blandt favoritterne til at hive mesterskabet i hus i år.

1. Houston Rockets 62-15 (Februar: 1)

Houston ligner et hold, der har sat sig på bænken og blot venter på den 14 april, hvor slutspillet starter. (Alligevel har de blot tabt en enkelt kamp i hele marts)

Det kan ikke diskuteres, at Houston er det mest dominerende hold denne sæson, som samtidig har den utvivlsomt mest dominerende spiller i form af James Harden.

Lige meget, hvordan Houston kommer ud af de sidste fem kampe, så skal man ikke være i tvivl.

The Beard og resten af raketterne er klar, når først der står slutspil på programmet!

Find odds på NBA på 1xBet.com

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Boston Celtics