fbpx
Connect with us

NBA

NBA Playoffs: Pelicans og Kings officielt ude

Efter søndagens kampe står det nu klart, at New Orleans Pelicans og Sacramento Kings ikke længere kan nå indenfor i slutspillet.

Foto: Flickr.com - Keith Allison

Efter et nederlag på 122-113 til San Antonio Spurs søndag aften, kan New Orleans Pelicans ikke længere nå en plads blandt de 8 bedste hold i Western Conference. Det samme gælder for Sacramento Kings, der tabte 129-112 til Houston Rockets.

New Orleans Pelicans
Opmærksomheden og hypen omkring New Orleans Pelicans var stor før sæsonen, da de som bekendt sikrede sig Zion Williamson i 2019 NBA draften. Sæsonen har dog budt på mange op og nedture for mandskabet fra Louisiana.

Pelicans startede sæsonen uden deres nye stjerne, Zion Williamson, der på grund af en skade i knæet var ukampdygtig. I stedet måtte andre krafter tage over, men på trods af flot spil fra Brandon Ingram samt flere andre, tabte holdet 7 af de første 8 kampe og tabte i løbet af november og december hele 13 kampe i træk.

Lykken skulle dog vende og fra 19. december og indtil NBA nedlukningen d. 11. marts gik holdet 22-14, hvilket var med til at melde dem ind i slutspilsræset igen. Hvis ligaen ikke blev lukket ned tilbage i marts, havde Pelicans haft gode muligheder for at få en fod indenfor i slutspillet, taget deres gode form og strenght of schedule i betragtning, hvor de på papiret havde det letteste resterende kampprogram sammenlignet med de omkringliggende hold i tabellen.

Men ligaen blev som bekendt lukket ned og Pelicans har efter genstarten ikke kunne finde det samme fodfæste, som de havde tilbage i marts måned, hvor nederlag til især Sacramento Kings og San Antonio Spurs altså har kostet dyrt i forhold til at nå indenfor i slutspillet.

Sacramento Kings
Holdet fra den californiske hovedstad sluttede sidste sæson på en 9. plads i Western Conference og dermed lige udenfor slutspillet.

Forud for denne sæson ansatte holdet den tidligere Los Angeles Lakers træner, Luke Walton, som ny head coach. Kings general manager valgte i samme offseason i høj grad, at forlænge med de spillere, som sæsonen forinden havde gjort det godt i stedet for at hente nye profiler til klubben. Det var derfor op til Luke Walton, at gøre forskellen, og hive holdet indenfor i slutspillet.

Slutspilsdrømmene så dog noget mørke ud i midten af januar måned, da holdet havde en samlet record på 15-29. Luke Walton og resten af Kings mandskabet fik alligevel vendt skuden og gik 13-7, fra 13. januar og indtil NBA nedlukningen i marts. De mange sejre henover februar måned var med til, at holdet stadig var relevante i forhold til en slutspilsplads og derved blev inviteret med indenfor i NBA boblen i Orlando.

Efter genstarten har holdet dog kun formået at vinde 1 ud af 6 kampe. Især nederlag til San Antonio Spurs, Orlando Magic og Brooklyn Nets  har gjort ondt og i øjeblikket må Kings mandskabet erkende, at de hverken har starpower eller taktisksnilde nok til at være med, hvor det rigtig er sjovt. Derudover betyder de manglende resultater igennem sæsonens forløb, at Kings for 14. år i træk misser slutspillet.

Kampen om en slutspilsplads
Imens New Orleans Pelicans og Sacramento Kings ikke har mere at spille for, fortsætter Memphis Grizzlies, Portland Trail Blazers, San Antonio Spurs og Phoenix Suns stadig kampen om den sidste plads i slutspillet, som står til at skal afgøres efter en play-in serie mellem 8. og 9. seed.

Her viser Phoenix Suns med Devin Booker ved roret især potentiale efter 5 sejre ud af 5 mulige, men også Portland Trail Blazers og San Antonio Spurs, som begge er 4-2 efter genstarten viser gode takter i øjeblikket. Der er derfor for alvor lagt op til en spændende afslutning i Western Conference.

Grundspillet af NBA sæsonen 2020 slutter på fredag.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in NBA