Find os her

NBA

NBA Forudsigelser: Sixth Man of the Year

Her får du vores forskellige bud på, hvem der burde løbe med prisen som ‘Årets sjettemand’ i NBA denne sæson.

Kristian Hofstedt: Tyreke Evans

Tyreke Evans spillede en ganske habil sæson for Memphis Grizzlies i den forgange sæson. Men tiden i Memphis er nået til en ende, og når NBA starter i næste uge, skal han tørne ud for Indiana Pacers. Et bedre hold og en bedre situation for Evans.

Pacers er klar til at tage skridtet, til at kæmpe med i toppen af Eastern Conference.

Evans skal overtage offensiven, når Oladipo har brug for en pause. Han skal holde Indiana inde i kampene og lede deres bænk. Evans kan skabe offensive chancer på et hav af måder. Han får sine holdkammerater involveret og kan score bolden selv.

Kasper Duun: Dennis Schröder

Han var Atlantas bedste spiller indtil han ikke ville være det længere.

Det er sådan den humørsvingende tysker tænker om sin tilværelse. Alt er godt, indtil han ikke har lysten længere. Han går sine egne veje og har en gigantisk tro på egne evner.

Men denne sæson, sker dét som også skete for Oladipo for små to år siden. Dét der ville være sket for Reggie Jackson, hvis ikke han var doven af natur.

Schröder får øjnene op for Westbrooks arbejdsevne og vilje til at gå den ekstra mil, for at nå sine mål.

Og det smukke ved denne åbenbaring, er at Schröder har selvtilliden til at ændre mentalitet med det samme. Han er ikke bange for Russ’ skygge, og den vil han ikke gemme sig bag.

Alex Mogensen: Tyreke Evans

Tyreke Evans havde en flot sæson hos Memphis sidste år. Han kommer til at få mere opmærksomhed i Indiana, end i Memphis, da de, efter alt at dømme, kommer til at kæmpe med om et top fire seed i East.

Evans som har lidt af skadesproblemer de sidste tre år, får rig mulighed for at styre angrebet når Oladipo sætter sig ned, da der ikke er mange på holdet, udover de to, som virkelig kan kreere for sig selv og medspillerne.

‘Sixth Man of the Year’ går næsten altid til en som scorer mange point, og det kan Tyreke Evans.

Anders Wedén: Dennis Schröder

At en point guard som Dennis Schröder nu er reserve, siger noget om den tårnhøje kvalitet på netop dén position i NBA.

Russell Westbrook og Schröder har flere ligheder. De er begge eksplosive og har en selvtillid på størrelse med deres respektive nationers areal. Den tyske guard besidder dog ikke samme disciplin til, at forbedre sit spil som Westbrook, og det skal ændres.

Den triple-doubleproducerende Russ skal tage Schröder under sine vinger, hvis et succesfuldt makkerskab skal etableres. Hvis det makkerskab kommer til at fungere, så vil det være en kæmpe gave for OKC. Jeg tror på det, og derfor går jeg med Dennis Schröder som Sixth Man of the Year.

Sebastian Fjordvald: Eric Gordon

Hvis Chris Paul og James Harden holder sig skadesfri, kommer Eric Gordon fra bænken størstedelen af sæsonen.

Meget af Houston Rockets’ sæson kommer til at foregå sådan, at Paul og Harden skal ‘gemmes’ til playoffs, så superstjernernes minutter bliver højst sandsynligt skåret ned, og det vil sige mere tid til bænken, som føres an af Eric Gordon, som nok er Rockets tredje eller fjerde vigtigste spiller.

Gordon kommer til at producere rigtig meget denne sæson, ligesom sidste sæson og han spiller på et af de bedste hold.

Missede du vores bud på COY, så klik her!

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Mere fra Houston Rockets