fbpx
Find os her

NBA

NBA-Draftens lottery picks

Nattens NBA-Draft var både forudsigelig og underholdende, og med en smule hovedrystende beslutninger, så leverede NBA endnu engang.

Foto: Basket Streaming

En af de mest interessante begivenheder i NBA fandt sted i nat i Brooklyn, hvor håbefulde unge talenter ventede på, at deres navn blev kaldt af Kommisær Adam Silver.

Draft-dagen var præget af flere trades. Minnesota, Phoenix, New Orleans, Atlanta og Indiana var alle involverede i trades som gjorde nattens draft utrolig interessant. Her er et overblik over første runde i NBA Draften 2019

De forudsigelige topvalg

1. New Orleans Pelicans – Zion Williamson (Duke)

Det var ingen overraskelse, da Zion blev valgt af New Orleans, hvad der var mest bemærkelsesværdigt, var hvor tydelig rørt Zion Williamson var, da han blev valgt som den første i draften. En sympatisk superstjerne er nu på vej til New Orleans. Mon ikke Anthony Davis hurtig er glemt.

2. Memphis Grizzlies – Ja Morant (Murray State)

Efter at Memphis tidligere på ugen traded Mike Conley væk var der ingen tvivl om at de ville vælge Ja Morant. Sammenligningerne er mange: En mere eksplosiv De’Aaron Fox, lidt Westbrook og lidt Derrick Rose. Nu er det tid til at vise hvorfor han skal være PG for Memphis i de næste mange år.

Sjælden Jubel i New York

3. New York Knicks – RJ Barrett (Duke)

Alle Knicks-fansene, I Barclays Center I Brooklyn, brød ud I jubel da Adam Silver afslørede, at New York Knicks havde valgt RJ Barrett. Knicks har store forventninger til denne sommer, især Free Agency, og nu er der i hvert fald en lille brik på plads. Barrett kunne meget vel ende med, at blive den bedste spiller fra denne draft, når vi om mange år kigger tilbage på nattens begivenheder.

4. Atlanta Hawks – De’Andre Hunter (Virginia)

Pelicans fik fjerde valget fra L.A. Lakers i Anthony Davis-handlen og har nu byttet det videre til Atlanta. Pelicans GM David Griffin har været helt suveræn indtil videre:

Atlanta ville være sikker på at få De’Andre Hunter, og byttet sig op i draften for at få ham. Hunters forsvar er rigtig godt og Hawks bygger på deres unge talentfulde trup, som allerede indeholder Trae Young og John Collins.

De forudsigelige valg fortsætter

5. Cleveland Cavaliers – Darius Garland (Vanderbilt)

Cleveland har fundet deres backcourt makker til Collin Sexton. Garland spillede kun fem kampe i college inden at han blev skadet, men det afskrækkede ikke mange hold fra at have ham højt på deres draft-boards og Cleveland endte med at blive destinationen.

6. Minnesota Timberwolves – Jarrett Culver (Texas Tech)

Minnesota fik dette valg ved at trade Dario Saric og deres 11. valg I draften til Phoenix. Karl-Anthony Towns og Andrew Wiggins kan se frem til at få en ny ung guard at lege med i form af Jarrett Culver. Culver skulle kunne lidt af det hele, og lidt af det hele er hvad Minnesota mangler for at tage et skridt imod slutspillet.

7. Chicago Bulls – Coby White (UNC)

Den lynhurtige PG Coby White blev valgt af Chicago Bulls. For tredje år i træk valgte Bulls som nr. 7 i draften og for tredje år i træk har de muligvis valgt den rigtige spiller. En blandet følelse hvis man som Bulls-fan bare venter på at ledelsen bliver fyret.

8. New Orleans Pelicans – Jaxson Hayes (Texas)

New Orleans fik 8. Valget og 17. valget fra Atlanta i bytte for fjerde valget, og med valget af C Jaxson Hayes til at spille ved siden af Zion Williamson, så ser Pelicans’ frontcourt virkelig atletisk ud. GM David Griffin er en tidlig favorit til årets GM.

Så kom overraskelserne

9. Washington Wizards – Rui Hachimura (Gonzaga)

Japanske Rui Hachimura er på vej til en af de mest dysfunktionelle organisationer I NBA. Lad os håbe for PF Hachimuras skyld at han kan blive en del af en lysere fremtid i Washington. Hachimura er den første japaner nogensinde til at blive drafted i første runde.

10. Atlanta Hawks – Cam Reddish (Duke)

Hawks/Mavericks traded fra sidste år er nu komplet: Luka Doncic for Trae Young og Cam Reddish. SF Reddish faldt lidt i draften, men tilliden til den unge forward er i den grad tilstede hos Hawks, og de fortsætter med at bringe talentfulde unge spiller til organisationen.

11. Phoenix Suns – Cameron Johnson (UNC)

Johnson kan skyde som ingen andre i denne draft, men mange eksperter forudså at han potentielt kunne falde til anden runde af draften, så det var et chok da Phoenix valgte ham så højt. Suns traded tidligere på aftenen TJ Warren til Indiana, samt et andet runde valg blot for at få Warrens kontrakt væk, og derefter vælger man Cameron Johnson få timere senere.

Det er svært at lade tvivlen komme dysfunktionelle Phoenix til gode.

Phoenix fik dette valg, samt Dario Saric fra Minnesota og måtte slippe sjette valget I draften.

12. Charlotte Hornets – PJ Washington Jr. (Kentucky)

PJ Washington tiltræder en organisation med den ene dårlige kontrakt efter den anden. Om den unge PF får lov at spille med det ene lyspunkt, Kemba Walker, må tiden vise.

Stilen over spillet

13. Miami Heat – Tyler Herro (Kentucky)

SG Tyler Herro kan virkelig skyde og … nej, vent. Det er ikke vigtigt. Se lige hvad han havde på:

Perfekt. Han passer smukt ind i Miami.

14. Boston Celtics – Romeo Langford (Indiana)

Langford kan score og er god rundt om ringen. Boston ser ud til at miste Kyrie Irving og Al Horford, og er nu i udvikle-talenter-mode. Med tre valg i første runde er Langford blot en af de nye holdkammerater Tatum og Brown får i Boston.

 

NBA-skribent, basketball-elsker og man kan følge med i mine NBA-Odds på twitter @OddserKunNBA.

Mere fra Atlanta Hawks