fbpx
Find os her

NBA

Nattens NBA-overblik: Her er handlerne

Natten til mandag udløb en række NBA-kontrakter, og det har flere stjerner udnyttet til at skifte hold. Fullcourt giver dig her det samlede overblik.

Foto: Trending topics 2019

Den kommende NBA-sæson kommer til at se meget anderledes ud, end den gjorde i 2018/2019 sæsonen. Toronto Raptors vandt deres første mesterskab, men holdets helt store stjerne, Kawhi Leonard, har endnu ikke forlænget kontrakten med canadierne, og hans fremtid kan meget vel være i Los Angeles, hos enten Clippers eller Lakers.

Mens Leonards fremtid endnu er uvis, så er det sikkert, at Brooklyn Nets har handlet formidabelt, og titlen som General Manager of the Year kan meget vel gå til Sean Marks, når næste sæson er afsluttet, efter han hentede stjerner som Kevin Durant og Kyrie Irving til holdet.

Klubberne kan officielt først præsentere deres nye spillere 6. juli, men flere handler skulle angiveligt allerede være på plads, som vi giver jer overblikket over her:

De store handler:

Kevin Durant, Kyrie Irving, DeAndre Jordan og Garrett Temple til Brooklyn Nets

De har haft travlt i Brooklyn, hvor de hentede hele fire spillere ind. Kevin Durant og Kyrie Irving var mange New Yorkeres våde drøm, og derfor gør det ekstra ondt for dem at se, at de endte på den anden side af Brooklyn Bridge. Fremragende signings, der bør gøre Brooklyn Nets til en af de klare mesterskabsfavoritter i de kommende år.

D’Angelo Russell til Golden State Warriors

Mens Kevin Durant tog turen fra Golden State Warriors til Brooklyn Nets, så gjorde D’Angelo Russell, der i sidste sæson blev All-Star, det modsatte. Golden State tilføjer dermed endnu en Splash Brother til samlingen, og han bliver særligt en stor offensiv gevinst, mens Klay Thompson døjer med skadesproblemer.

Kemba Walker til Boston Celtics

Boston Celtics skulle finde en erstatning for Kyrie Irving, og erstatningen har de fundet i All-Star-guarden Kemba Walker, der kommer til Boston fra Charlotte Hornets. Spændende tilføjelse, der måske kan medvirke til lidt bedre stemning i omklædningsrummet, end tilfældet var med Kyrie Irving.

Jimmy Butler til Miami Heat

Jimmy Butler skifter hold for fjerde gang på fire år, og denne gang er valget faldet på Miami Heat. Tidligere har han spillet for Chicago Bulls, Minnesota Timberwolves og senest Philadelphia 76ers, men denne gang er turen gået til South Beach.

Arkivfoto: Disney, ABC Televison, FLickr.com

Al Horford og Josh Richardson til Philadelphia 76ers

Som en del af Butler-handlen ryger Josh Richardson, som netop har været i Danmark i forbindelse med Jr. NBA, den anden vej. Philly har desuden hentet Boston-profilen Al Horford, og de ser dermed ud til at kunne stille et skræmmende hold i næste sæson med en startopstilling bestående af Ben Simmons, Josh Richardson, Tobias Harris, Al Horford og Joel Embiid.

Julius Randle, Taj Gibson, Bobby Portis, Reggie Bullock og Wayne Ellington til Knicks

Lad os bare slå fast, at det ikke blev til de spillere, som New York Knicks-fansene havde drømt om. Den/de helt store signing(s) udeblev, og Knicks måtte i stedet nøjes med Julius Randle som deres klart største handel. Samtidig endte drømmehandlerne, som tidligere skrevet, hos rivalerne fra Brooklyn, hvilket kun gør smerten for Knicks-fansene større.

Mindre handler:

  • Bojan Bogdanovic, Derrick Favors og Ed Davis til Utah Jazz
  • Malcolm Brogdon og Jeremy Lamb til Indiana Pacers
  • Tomas Satoransky og Thaddeus Young til Chicago Bulls
  • Dewayne Dedmon og Cory Joseph til Sacramento Kings
  • JJ Redick til New Orleans Pelicans
  • Terry Rozier til Charlotte Hornets
  • Ricky Rubio til Phoenix Suns
  • Al-Farouq Aminu til Orlando Magic
  • Derrick Rose til Detroit Pistons
  • Andre Igoudala til Memphis Grizzlies
  • Robin Lopez til Milwaukee Bucks
  • Ish Smith til Washington Wizards
  • Mike Muscala til Oklahoma City Thunder
  • DeMarre Carroll til San Antonio Spurs
  • Mario Hezonja til Portland Trail Blazers
  • Nikola Mirotic til FC Barcelona

De bliver:

Klay Thompson, Golden State Warriors

Klay Thompson viste sig om nogen som en Warrior, da han i finaleserien løb tilbage på banen, ramte sine free throws og ønskede at spille videre, på trods af at han havde pådraget sig en særdeles slem knæskade, der holder ham ude af store dele af den kommende sæson. Nu får han dog eftersigende en max-kontrakt, der sikrer ham cirka 190 millioner dollars over fem år.

Klay Thompson - Golden State Warriors - Keith Allison - Flickr

Arkivfoto: Keith Allison, Flickr

Khris Middleton og Brook Lopez, Milwaukee Bucks

Det er sjældent de to spillere, som trækker overskrifterne, når Milwaukee har været i aktion, men ikke desto mindre er det to vigtige rollespillere, som nu har forlænget deres kontrakter med Milwaukee. Khris Middleton har endda fået en max-kontrakt, som er den største nogensinde for en spiller, der er draftet i anden runde. Brook Lopez kommer til at spille sammen med tvillingen Robin i den kommende sæson.

Tobias Harris og Mike Scott, Philadelphia 76ers

Tobias Harris kom til 76ers midt i sidste sæson, efter han havde vist storspil for LA Clippers. Han føler sig godt tilpas i Philly, og derfor har han nu forlænget kontrakten med en femårig aftale til 180 millioner dollars! 76ers har desuden forlænget med Mike Scott.

Jamal Murray, Denver Nuggets

Denver Nuggets holder på den unge kerne, der i sidste sæson gjorde det flot, og de håber selvfølgelig, at de unge spillere kan løfte holdet til nye niveauer i den kommende sæson. Her er Jamal Murray en essentiel brik.

Kristaps Porzingis, Dallas Mavericks

Porzingis har endnu ikke spillet for Dallas, men aftalen med Texas-klubben er forlænget i form af en femårig aftale til en værdi af ca. 158 millioner dollars. Et lille sats med hans skadeshistorik in mente, men kan han holde sig skadesfri, så tegner der sig en lys fremtid i Dallas med Porzingis og Luka Doncic.

De har også forlænget:

  • Nikola Vucevic, Orlando Magic
  • Harrison Barnes, Sacramento Kings
  • Jonas Valanciunas, Memphis Grizzlies
  • Terrence Ross, Orlando Magic
  • Patrick Beverley, LA Clippers
  • Thomas Bryant, Washington Wizards
  • Gerald Green og Danuel House, Houston Rockets
  • Rudy Gay, San Antonio Spurs
  • Rodney Hood, Portland Trail Blazers
  • Nerlens Noel, Oklahoma City Thunder

Udvalgte spillere uden kontrakt (indeholder kun unrestricted free agents)

Arkivfoto: Mark Runyan, Flickr

  • Kawhi Leonard
  • DeMarcus Cousins
  • Enes Kanter
  • Jabari Parker
  • Isaiah Thomas
  • Danny Green
  • Rajon Rondo
  • Marcus Morris
  • Markieff Morris
  • Tyreke Evans
  • Lance Stephenson
  • Nene
  • Wilson Chandler
  • Alec Burks
  • Trey Burke
  • Austin Rivers
  • Iman Shumpert
  • Emmanuel Mudiay
  • Elfrid Payton
  • Seth Curry
  • Jeremy Lin
  • Kevon Looney
  • Frank Kaminsky
  • Jared Dudley
  • Jerryd Bayless
  • Kentavious Caldwell-Pope
  • Jeff Green
  • Vince Carter
  • Jamal Crawford
  • JaMychal Green
  • JaVala McGee
  • Joakim Noah
  • Rondae Hollis-Jefferson

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Mere fra Atlanta Hawks