Find os her

NBA

Murray overriver korsbåndet

Som mange frygtede har den unge guard, Dejounte Murray, overrevet sit korsbånd og forventes ude hele 2018-2019 sæsonen.

Foto: Katie Hauglund - Flickr.com

San Antonio Spurs’ startende point guard, Dejounte Murray, har overrevet korsbåndet i højre knæ og skal opereres.

Det forventes at han misser hele sæsonen.

Hændelsen skete søndag aften, da San Antonio mødte Houston Rockets i en preseason-kamp. Her drivede Murray aggressivt mod kurven med James Harden på ryggen. Men i det han satte af, lavede han et forkert vrid i knæet, og Murray faldt omgående mod gulvet.

Dejounte Murray var tiltænkt en rolle som startende point guard, efter han slog sit navn fast på holdkortet sidste sæson. Det banede også vejen for, at Tony Parker ikke længere var at finde i truppen, hvor han i håb om mere spilletid skiftede til Charlotte Hornets.

Dejounte Murray snittede sidste sæson 8,1 point, 5,7 rebounds og 2,9 assists per kamp.

Denne skade bliver formentligt en kæmpe chance for den unge Derrick White, som havde en forrygende Summer League for San Antonio.

På de sociale medier har flere NBA-stjerner også været ved tasterne og ønsket Murray en god bedring!

Find odds på NBA på 1xBet.com

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra NBA