fbpx
Connect with us

LA Lakers

Montrezl Harrell tegner kontrakt med mestrene

Montrezl Harrell siger farvel til den ene LA-klub og goddag til den anden. Han tegner en toårig kontrakt på 19 millioner dollars fordelt over to sæsoner.

Montrezl Harrell - Los Angeles Clippers - Getty Images

Sidste sæsons “Sixth Man of the Year” Montrezl Harrell, der tordnede ud for Los Angeles Clippers, har tegnet en kontrakt med rivalerne, Lakers. Han tegner en to-årig kontrakt, der over de to år indebringer ham 19 millioner dollars, hvilket er et lille nyk opad på lønskalaen for den 2.03 høje centerspiller.

Harrell, som i øvrigt har samme agent som både Lebron James og Anthony Davis, kommer til at erstatte Dwight Howard, som har tegnet en kontrakt hos Philadelphia 76’ers, hvor han skal tilbringe den næste sæson. Læs nyheden her: https://www.fullcourt.dk/nba/howard-til-76ers-matthews-til-lakers/ 

Off-season er en hektisk affære, og endnu en gang er det gået stærkt, siden Free Agency åbnede op den 20. november. Så stærkt, at det tilsyneladende kommer som en overraskelse for Harrell’s nu daværende holdkammerat, Patrick Beverley. “HVAD”, skriver han på sin twitter i nat:

 

Montrezl Harrell tilslutter sig både Wesley Matthews og Dennis Schröder, som er de to andre tilføjelser Lakers-mandskabet har foretaget sig i off-season indtil nu.

I sidste sæson producerede Harrell imponerende 18,6 point og 7,1 rebounds fra bænken, men om Lakers har tænkt sig at bruge ham på samme måde i rotationen, vil tiden vise. En ting er dog sikkert. Det er en solid signing fra Lakers, der har fået en spiller i Harrell, som kommer med en masse energi hver eneste aften.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

25 årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold, og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in LA Lakers