fbpx
Find os her

NBA

Månedens hold i NBA: December

Vi er trådt ind i det nye år, og det betyder, at månedens hold for december er her. Som altid var der tonsvis af underholdning fra verdens bedste basketliga.

Guard: Luka Doncic

19.6 ppg, 6.5 rpg, 5.0 apg, 43.6 FG%, 37.4 3FG %

7 sejre – 9 nederlag

Nej, det er ikke en juleengel, der lyser op i American Airlines Center. Det er et slovensk vidunderbarn.

December måned har mildest talt været en god måned for Luka Doncic. Han har endegyldigt vist, at han er den bedste spiller hos Dallas Mavericks i en alder af 19 år.

Det måske mest imponerende, er den modenhed og ro, som Doncic besidder, specielt i de afgørende faser i kampe. Netop de evner har for alvor været synlige i december. Klimaks opstod i sejren over lokalrivalerne fra Houston Rockets, hvor Mavericks med godt tre minutter tilbage af kampen var bagud med otte point. Den slovenske teenager tog kampen i sine egne hænder, og vendte det der lignede et nederlag til en sejr.

Der er blot tilbage, at sige #HALLELUKA.

Guard: James Harden

36.4 ppg, 7.9 apg, 41.3% 3FG

11 sejre – 4 nederlag

Sidste sæsons MVP er tilbage.

James Harden har været sublim i december måned. Han har ledet et skuffende Houston mandskab, frem i Western Conference. Hans offensive værktøjskasse er utømmelig. Harden har scoret point for sjov. Han har for alvor fundet sin MVP-form frem igen.

Det er ligegyldigt, hvem han står overfor. Han har taget bolden til kurven, sat sine medspillere op og har ikke mindst lavet et hav step-back-trepointsscoringer.

James Harden har i december snittet 36,4 point, 7,9 assists, 41,3% bag trepointslinjen og 44,6% fra gulvet. Derudover skyder han i gennemsnit 11 straffekast per kamp, med skudprocent på 87,1. Han sluttede december af med at have ti kampe i streg med minimum 30 point. Hans offensive dominans er ganske enkelt imponerende.

Houston Rockets havde problemer tidligt i sæsonen. De lå udenfor slutspillet. Der var ikke den store vilje hos spillerne. Desuden har Chris Paul været ude i størstedelen af sæsonen. De er i december måned gået 11-4 og ligger indenfor i slutspilskampen.

Forward: Paul George

30.8 ppg, 8.9 rpg, 2.2 spg, 43.1% 3FG

9 sejre – 6 nederlag

Paul George fører an i Oklahoma City

Paul George er storspillende i øjeblikket. Han præsterer i begge ender af banen. Han har taget teten i Oklahoma og viser sammen med Russell Westbrook, at de skal tages seriøst.

Han er en central del af et ligaens bedste forsvar. Han snitter i december 2,3 steals og har en defensive rating på 101. Han er en af de afgørende faktorer i Oklahomas sublime defensiv.

Der er også blevet kæmpet offensivt fra hans side. Der er blevet til en række imponerende præstationer. Tre 40-pointskampe i december og to af dem lige efter hinanden. Paul George snitter i december 30,8 point, 8,9 rebounds og 3,9 assists. Han er også brandvarm i hans skudafvikling. 43,1% fra bag trepointslinjen og 49,3% fra gulvet.

Forward: Kawhi Leonard

29.1 ppg, 8 rpg, 49.7FG%

8 sejre – 7 nederlag

Kawhi Leonard har i december gjort alvor af sin MVP-kandidatur.

Efter Leonards tiltræden i Toronto, har de vist sig som et af ligaens stærkeste mandskaber. Han har været den absolutte superstjerne. Uden ham ville Toronto ikke have opnået den samme succes.

Defensive færdigheder har altid været hans kæphest. Det er dog især de offensive præstationer, der er blevet lagt mærke til i december. 29,1 point, otte rebounds og 2,9 asists. Han har været den bedste spiller, på et af ligaens bedste hold.

Kawhi Leonard har fundet sig til rette i den canadiske metropol. Hans spil har eleveret resten af mandskabet. Han ligger med blandt toppen, når ligaens MVP skal findes.

Center: Nikola Jokic

18 ppg, 9.9 rpg, 7.6 apg, 49.5 FG%

8 sejre – 4 nederlag

Den serbiske multikunster bliver bare ved med at imponere.

Jokic er lederen for et Denver Nuggets hold, som ligger nummer et i den udfordrende Western Conference. Han er manden bag franchisets bedste start nogensinde efter 30 kampe med imponerende 21 sejre.

I december måned har Jokic ageret julemand i Denver, hver gang han har gået på banen. Han har delt den ene lækre assist ud efter den anden, som var det julegaver til artige børn. I syv ud af ti kampe i december er The Joker endt med en double-double, og har blandt andet hjulpet sit hold til imponerende sejre imod hold som Oklahoma City Thunder og Toronto Raptors. I sejren over Thunder var han storspillende, og sluttede kampen med  24 point, 15 rebounds, ni assists plus tre steals. En ægte Jokic kamp.

Jokic har aldrig været udnævnt som All Star-spiller, hvilket til tider kan være svært, at forstå. All-Star afstemningen er netop gået i gang og mon ikke, at serberen får nok stemmer i år?

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Mere fra Dallas Mavericks