fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Lyse tider forude for Sacramento Kings

Sacramento Kings har været et positivt bekendtskab i den nye sæson, og har med syv sejre i 13 kampe overrasket mange med deres offensive kvaliteter.

I mange år har Kings været holdeplads for megen kritik, og velbegrundet må man sige.

Holdet har manglet en klar strategi, både på og udenfor banen. Konsekvensen har været 12 sæsoner uden playoff-basket og en plads i bunden af ligaen, år efter år. Efter et mislykket forsøg med at bygge holdet op omkring All Star-centeren, DeMarcus Cousins, valgte organisationen i starten af 2017 at ændre kurs, og dermed trade Cousins til fordel for ungdommen.

Ungdommen dominerer

I den nye sæson har holdets træner, Dave Joerger, for alvor givet de unge atletiske spillere muligheden for at udvikle sig. De’Aaron Fox og Buddy Hield snitter begge over 30 min, og det kan ses på deres statlines.

(Ppg: Point per kamp. Apg: Assists per kamp. Rpg: Rebounds per kamp. FG%: Ramte skudforsøg. FG3%: Ramte trepointsforsøg)

Buddy Hield

2017/2018: 13,5 ppg – 2 apg – 3,8 rpg – 44,6 FG% – 43,1 FG3%

2018/2019: 19,7 ppg – 2,7 apg – 6 rpg – 50,8 FG% – 45,5 FG3%

De’Aaron Fox

2017/2018: 11,6 ppg – 4,4 apg – 2,8 rpg – 41,2 FG%

2018/2019: 18,5 ppg – 7,5 apg – 4,3 rpg – 49,7 FG%

Især Fox har taget dirigentstokken, og vist, hvorfor han blev draftet med femtevalget i sidste sommers draftclass. Han læser spillet bedre, og bruger nu sin ekstreme fart fornuftigt, uden at det virker ukontrolleret. Kan han få tilegnet sig et stabilt trepointsskud, vil Fox i den grad være en frontfigur for Kings-organisationen.

https://www.youtube.com/watch?v=dKNW0b4f6zk

Sprudlende offensiv og holdspil

Sejrene er primært kommet i hus takket være en offensiv power, hvor tempoet har været altafgørende. Spillestilen matcher perfekt til et ungt atletisk hold, mhaed en adræt center og en point guard, som har farten til at skabe overtalssituationer. De er rangeret anden højest i både fast break point og antal boldbesiddelser.

Den manglende superstjerne, har medvirket til en fordeling af produktionen blandt starterne, hvor fire ud af fem snitter mellem 13-20 point per kamp. Fra bænken får de tilmed produktion af rookien, Marvin Bagley III, som snitter 12 point, og generelt udviser gode rookie-egenskaber i form af hårdt arbejde og energisk spil.

Lidt pudsigt har det høje tempo ikke medført et højt antal trepointsforsøg sammenlignet med resten af ligaen. Hvor hold som Houston Rockets og Milvaukee Bucks sender 3’ere afsted i stride strømme, er Kings mantra nærmere – ’kvalitet fremfor kvantitet’. Det bakkes op af deres skudprocenter bag trepointslinjen, som ligger på 38,2 %, hvilket rangerer dem blandt top fem indenfor den kategori.

Men holdet kommer til kurven – næsten 48 % af deres point kommer fra feltet.

Uventet produktion

Det er ikke kun atletiske vidundere som løber rundt for mandskabet fra Californien. Den 30-årige serber, Nemanja Bjelica, har i den grad haft del i Kings’ succes.

Bjelica har overtaget power forward-pladsen fra den aldrende Zach Randolph. Ændringen har betydet alverden for Kings’ spillestil. I sidste sæson, med Randolph på banen, var Kings det langsomst spillende hold, men med Bjelica har de fået en spiller, som kan træde ud bag trepointslinjen og dermed sprede spillet ud.

Selvom fremtiden endelig ser lys ud for Kings, skal de først overkomme den manglende kontinuitet som altid præger et ungt hold.

Kan Dave Joerger få de unge tropper til at holde fokus i begge ender af banen, vil det fremover være et hold vi skal begynde at tage seriøst.

Skrevet af

NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

Indiana Pacers

NBA Trade Deadline nærmer sig, og kaosset er officielt i gang.