fbpx
Find os her

NBA

Lou Williams bliver den mest scorende spiller fra bænken nogensinde

Lou Williams blev i nat den mest scorende bænkspiller nogensinde, da han overhalede Dell Curry. Los Angeles Clippers vandt desuden kampen over Boston Celtics med cifrene, 140-115.

Foto: Keith Allison - Flickr.com

Med sine 34 point i nattens overbevisende sejr over Boston Celtics, kunne Lou Williams kalde sig den mest scorende bænkspiller nogensinde.

Lou Williams, der spiller sin 14. sæson i NBA, er kommet fra bænken hele sin karriere. Ud af 922 kampe har han blot startet 109 af kampene, og på trods af det, har Lou Williams altid været en pålidelig scorer.

Sweet Lou var da også selv ganske tilfreds med hæderen.

“Så snart man kan putte ‘Nogensinde’ ved siden af sit navn, ligegyldigt hvad det er, så er det specielt. Når man har muligheden for at gøre noget, der foreviges, som en sjette mand og bænkspiller, så er det specielt for mig,” sagde Lou Williams efter han nåede nattens milepæl.

Lou Williams vippede Charlotte-veteranen, Dell Curry, af pinden som den mest scorende bænkspiller nogensinde. Lige i hælene af dem er Jamal Crawford med 11,112 point.

Lou Williams er to gange i sin karriere blevet kåret til ‘Årets Sjettemand’. Curry blev tildelt denne kåring en enkelt gang, imens Crawford har haft æren tre gange.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Boston Celtics