fbpx
Connect with us

Atlanta Hawks

Lillard med franschise-rekord på MLK-Day; Kemba Walker overkom LeBron-kompleks

Rekorder blev slået og forbandelser brudt, da NBA-holdene leverede underholdning i høj klasse fordelt over 11 kampe på Martin Luther King dag.

Damian Lillard - Portland Trail Blazers - Flickr - Erik Drost
Foto: Arkivfoto

Det endte ud i en nattens absolut bedste kampe, da Portland Trail Blazers tog imod Golden State Warriors. Det detroniserede tidligere mesterhold er så småt begyndt at finde rytmen igen, og vi skulle helt ud i overtid, før Trail Blazers kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 129-124. Det var på trods af en seks points føring til Warriors med to minutter igen.

Damian Lillard stjal i den grad overskrifterne med sine career-high 61 point. En præstation der ikke blot er ny franschise-rekord for Portland Trail Blazers, men også samtidig det højeste antal point scoret på MLK-Day. Han ramte 17 skud, hvor af de 11 var trepointsscoringer, hvilket også var ny franschise-rekord. Med de 61 point er Lillard nu den spiller, der har scoret flest point i en kamp i denne sæson. I samme ombæring blev det også til en
double-double, da Damian Lillard tog 10 rebounds.

Også Hassan Whiteside er værd at nævne med sin flotte double-double med 17 point og 21 rebounds.

 

Celtics bombede Walkers LeBron-kompleks i sænk

Celtics-profilen Kembs Walker har haft noget af et komplekst, hver gang han har stået over for LeBron James. Hele 28 nederlag var det blevet til i streg for Walker, når LeBron James har stået på modstandernes holdkort. En mindre flatterende stime kun overgået af Shernan Douglas, der tabte 30 kampe i streg mod Michael Jordan.

De to tidligere mesterhold har begge gang i gode sæsoner, men Eastern Conference’s nummer fire, Boston Celtics, viste klassen, da de kunne sende Los Angeles Lakers hjem med et nederlag på hele 139-107. Dermed sluttede Kemba Walkers LeBron James-kompleks med en storsejr.

Celtics vandt alle fire perioder og scorede mindst 33 point i alle perioder, mens Lakers kun nåede over 30 point en enkelt gang. Topscorer i kampen blev Jayson Tatum med 27 point. Kemba Walker og Jaylen Brown leverede begge 20 point, mens Enes Kanter havde en god double-double med 18 point, 11 rebounds og en skudprocent på 80%. Javale McGee var mest scorende Lakers-spiller med 18 point. Både LeBron James og Anthony Davis havde en mindre god dag med kun 15 og ni point.

 

Stor Trae Young præstation, da Hawks var tæt på monster comeback

Trae Young havde en stor aften med 42 point, 15 assist og seks rebounds, da Atlanta Hawks var tæt på et kæmpe comeback i slutminutterne mod Toronto Raptors. Sidste sæsons mesterhold fik dog afværget katastrofen og kunne rejse hjem til Canada med en sejr på 122-117.

Kampen bølgede i den grad frem og tilbage. Raptors bragte sig foran i første periode, men en god anden periode sendte Hawks i front ved pausen. Som anden halvleg skred frem, lignede det en sikker sejr til gæsterne, der var foran med 112-91 med fire og et halv minut igen. Et vanvittigt 20-2 run på tre minutter anført af Trae Young gav Hawks’ publikum tro på sejren. Det hele ebbede dog ud, da van Fleet blev fejlet bag trepointslinjen med 14 sekunder igen og bragte Raptors afgørende foran igen.

Udover Trae Young leverede gæsternes  Norman Powell en god præstation med 27 point og skød 6/9 fra distancen.

 

Thunder sejrede i stort comeback 

Russell Westbrook og James Harden stod begge over for deres gamle arbejdsgiver, da Houston Rockets tog imod Oklahoma City Thunder. De to hold lå henholdsvis nummer seks og syv med 26 og 25 sejre inden kampen, men med et stort comeback i fjerde periode udlignede Thunder de to holds sejrsrate med en sejr på 112-107.

Houston lagde godt fra land og dominerede kampen de første tre perioder. Inden sidste periode var forskellen på 16 point mellem de to hold i Rockets favør, men så tog fanden ved Thunder. Hele 41 point scorede Thunder i sidste periode, og da Rockets kun fik lagt 20 point i kurven, så kunne Thunder, med sæsonens fjerdestørste comeback, sikre sejr en flot sejr på udebane.

Der var mange point fra kampens store profiler. Russell Westbrook leverede 32 point, James Harden scorede 29 point og Chris Paul scorede 28 point mod sin gamle arbejdsgiver. Westbrook leverede samtidig en triple-double med 11 rebounds og 12 assists. Kampen vil desuden blive husket for en mindre lidet flatterende præstation fra distancen af James Harden, der ramte et ud af 17 skud og udlignede rekorden for flests brændte trepointsskud i en kamp.

 

Alle resultater

Washington Wizards 106 – 100 Detroit Pistons

Atlanta Hawks 117 – 122 Toronto Raptors

Brooklyn Nets 111 – 117 Philadelphia 76ers

Charlotte Hornets 83 – 106 Orlando Magic

Cleveland Cavaliers 86 – 106 New York Knicks

Houston Rockets 107 – 112 Oklahoma City Thunder

Miami Heat 118 – 113 Sacramento Kings

Memphis Grizzlies 116 – 126 New Orleans Pelicans

Milwaukee Bucks 111 – 98 Chicago Bulls

Minnesota Timberwolves 100 – 107 Denver Nuggets

Boston Celtics 139 – 107 Los Angeles Lakers

Phoenix Suns 118 – 120 San Antonio Spurs

Utah Jazz 118 – 98 Indiana Pacers

Portland Trail Blazers 129 – 124 Golden State Warriors

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

More in Atlanta Hawks