fbpx
Find os her

Cavaliers var i nat en for stor mundfuld for Toronto Raptors. Kampen endte 128-110, og fra kampens første fløjt stod der LeBron James på alt.

Efter en skuffende første kamp, skulle Toronto Raptors prøve at revanchere nederlaget. Mens skulle Cleveland Cavaliers prøve at stjæle endnu en kamp på udebane, og dermed bringe sig foran 2-0 i kampe.

Kampen startede som Toronto havde håbet. Man bragte sig hurtigt foran med et par boldbesiddelser, og NBA’s eneste canadiske hold kunne se sig foran 29-26, da den første periode var færdigspillet.

Anden periode startede med et Toronto-run, og forspringet steg hurtigt takket være Toronto’s bænk. Især østrigske Jakob Poeltl og Fred VanVleet startede perioden godt offensivt for Toronto. Midtvejs i perioden var Raptors foran 48-40. Toronto Raptors’ offensive effektivitet forsvandt lidt i slutningen af halvlegen, og canadierne kunne se sig selv være foran 63-61 inden pausen.

Efter pausen, var det som om at Cleveland Cavaliers kom ud som et nyt hold. Cavaliers åbnede perioden med et 8-0 run, og på et tidspunkt var de foran med 15 point i tredje periode. Perioden sluttede med en 98-87 føring til sidste års finalister fra Cleveland.

Fjerde periode startede som tredje periode gjorde – Der stod Cleveland på alt. Cleveland bragte sig hurtigt foran 105-87. Selvom DeMar DeRozan og Kyle Lowry gjorde hvad de kunne for at stoppe især LeBron James, så var dette ikke nok.

Cavs vinder kamp to 128-110 og bringer sig dermed foran 2-0 i kampe.

Kampens helt store spiller var LeBron James, og øgenavnet King James var helt bestemt passende. James sluttede kampen med 43 point, otte rebounds og imponerende 14 assist.

Raptors har tabt deres sidste fem slutspilskampe i Cleveland.

Mere fra Cleveland Cavaliers