Find os her

NBA

Larry Drew overtager trænersædet i Cleveland

Cleveland er endelig nået til enighed med Larry Drew efter man skilte sig af med Tyronn Lue.

Foto: Flickr.com - Erik Drost

Cleveland har er endelig nået til enighed med Larry Drew om at overtage trænergerningen for resten af sæsonen.

De to parter har længe forhandlet, hvor der har været stor uvished om, hvorvidt de reelt nåede til enighed eller ej. Drew har efter sigende ikke ville acceptere den sædvanlige løn-bonus som følger med, når man bliver opgraderet fra assistent til cheftræner. Derfor får han også en delvist garanteret sum for 2019-2020 sæsonen. Cleveland kan derfor vælge at beholde Drew endnu en sæson, eller de kan vælge at købe ham fri af kontrakten til sommer.

Han har været assistent i Cleveland siden 2014. Før det var han cheftræner i Milwaukee Bucks og inden det, Atlanta Hawks.

Cleveland Cavaliers fyrede Tyronn Lue tilbage i oktober efter en 0-6 start på sæsonen.

Cleveland ligner et hold der kommer til at spille med om lottery-pladserne denne sæson, men det faktum accepterer general manager, Koby Altman, ikke før alle andre muligheder er afprøvet.

Cavs har vundet en enkelt kamp i denne sæson og tabte ni. I nat var de dog tæt på at få sæsonens anden sejr, men en buzzer-beater af Orlandos Evan Fournier satte en stopper for det.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Mere fra Cleveland Cavaliers