fbpx
Connect with us

Analyser

LA Clippers: Hvor dyb er bænken?

Er Clippers et mesterskabshold? Det prøver vi at besvare i denne artikel, hvor du kan læse om de styrker LA Clippers har i deres brede bænk, og med et kig på deres defensiv.

Kawhi Leonard Paul George LA CLippers Mural
Foto: Arkiv

Los Angeles Clippers er første gang i årtier for alvor bejlere til at være med i kampen om NBA-mesterskabet. Det er af indlysende årsager, som kun folk der har været væk fra internettet siden i sommers ikke ved. For en god orden skyld, så tænkes der jo selvfølgelig på de to store indhentninger af henholdsvis sidste års finals-MVP Kawhi Leonard og Paul George, der blev udnævnt til All-Defensive 1st Team 2019.

Vi så sidste år Leonard være primus motor i tilegnelsen af trofæet for Toronto Raptors, dog var han omgivet af solide spillere, der skal have en del af æren. Spørgmålet er så om han kan præstere at vinde back-to-back mesterskaber på to forskellige hold, og hvordan ser hans bagland ud i form af holdkammerater? Vi tager et kig på det.

Måske den dybeste bænk i ligaen?

Selv om de største stjerner typisk får æren i NBA, så kan de altså ikke klare det alene, og heller ikke når man ser på den nye trend i NBA. Den er nemlig gået fra at have superteams med en god håndfuld spillere som i princippet alle kunne være all-stars som man så det i Golden State Warriors dynastiet de seneste år, og er nu blevet mere duo baseret. For at nævne et par eksempler har vi Lebron James & Anthony Davis, James Harden & Russel Westbrook, Kyrie Irving & Kevin Durant. Det selvfølgelig navne som alle producerer høje statistikker, men uden gode sammensætninger på holdkortet og en stærk bænk, indfrier man ikke sine drømme om ringe.

Hvordan ser Clippers bænk så ud? Det korte svar: Den ser rigtig stærk ud!

Los Angeles Clippers’ bænk er den stærkeste i ligaen over flere statistiske kategorier, hvor de udvalgte her er: Point, assist, rebounds og effektivitet.

Hvis vi tager dem for en ende af, så fører de i produktionen af point med 53.4 point per kamp, hvor Booklyn Nets ligger tættes med 5.2 point færre. Clippers’ bænk assisterer flest gange per kamp med 10.9. I rebounds har Nets’ bænk i snit 22.3 på førstepladsen, hvor Clips, er lige i hælene med 19.7 rebounds.

Hvis vi kigger på effektiviteten, hvor de tre førnævnte statistikker, og steals, blocks, turnovers, ramte/missede skud (herunder også straffekast) tæller med i et samlet regnestykke, så er Clippers de mest effektive med en procent på 58.1, hvor Nets på andenpladsen ligger med 53.8 procent.

 Lad os få nogle ansigter på de produktive bænkspillere

Vi tager først kigger på forward-centeren Montrezl Harrell, der er i gang med sin femte sæson, og for alvor gjorde sig bemærket sidste år, hvor hustle og rebounding, blev hans varemærke. Han bringer energi til holdet med hårdt arbejde under kurven, hvilket skraber point til tavlen. I denne sæson snitter han fra bænken 18.7 point, 7.8 rebounds samt 1.2 blocks per kamp.

Tre gange ‘Sixth Man of the Year’ (2019, 18, 15) Lou Williams fortsætter med sin kontinuitet på pointtavlen, hvor han i nuværende sæson scorer 19 point per kamp fra bænken. Han er den tredje mest produktive (point-mæssigt) på holdet, og er altså stabil hver aften. Derudover rammer han sit højeste snit i karrieren med hensyn til assist på 6.2 per kamp denne sæson.

Det er altså to af de helt stærke kræfter Doc Rivers kan hive ind fra siden, som kan bidrage på tavlen i kombination med holdets to topscorer: Leonard og George. Et par andre stærke spillere, der er værd at nævne fra bænken, som dog ikke bidrager bemærkelsesværdigt på papiret. Det er blandt andet Landry Shamet, JaMychal Green og Patrick Patterson, som er solide rotationspillere med effektive minutter på banen.

Forsvar vinder mesterskaber

Et mantra, som er blevet en kliche, men ikke desto mindre stadig er en realitet. Hvis vi kigger over det sidste årti, har alle de hold som har vundet mesterskabet endt på top-10 i den regulære sæson over bedste defensive hold, dog med én undtagelse af Golden State i 2017-18, hvor de blev nummer 11, men til gengæld var nummer et i slutspillet det år. På nuværende tidspunkt ligger Clips på en syvende plads. Lad os tage et kig på nogle af deres bærende defensive kræfter.

Clippers har eminente forsvarspillere med forskellige kvaliteter. Vi har blandt andet “The Klaw”, Kawhi Leonard, som er kendt for sine forholdvis store hænder, der hjælper ham med at stjæle bolden fra den angribende spiller. Han har desuden vundet prisen for årets forsvarsspiller i 2015 og i 16, og har været udnævnt til NBA All-Defensive Team fem gange. Leonard bemærker sig også defensivt ved at tage 6.8 rebounds i forsvaret, og snitter 1.8 steals per kamp.

Det andet store navn, Paul George, har været udnævnt til NBA All-Defensive Team tre gange (2019, 16 & 14), og været nomineret til at årets forsvarsspiller, hvor Rudy Gobert løb med tiltlen i stedet i 2018. Det siger noget de kvaliteter man har i de to stjernespillere som er stærke i begge ender af banen. George stjæler bolden i snit 1.5 gange per kamp denne sæson.

Derudover har man en spiller som Patrick Beverley, der kan irritere og forstyrre enhver angrebsspiller. Hans hurtige fødder gør, han kan følge med og være tæt på kroppen og presse spilleren. Beverley er også kendt for sine psykologiske spil på banen, hvor han provokerer med billige tricks og kommentarer, der gør han kan komme ind i hoved på dem, han har udvalgt som offer. Det er en force, som ikke kan måles, men altså kan gøre noget ekstra i defensiven, og for momentummet.

På powerforward-center positionen er Montrezl Harrell også en vigtig brik i defensiven når han kommer fra bænken, hvor han snitter 1.3 blocks per kamp og tager 4.7 defensive rebounds.

Det viser, at LA Clippers har flere to-vejs-spillere, altså atleter som besidder markante styrker både i forsvaret og angrebet, hvilket er med til at give et hold stort potentiale. Det giver gode muligheder i omstillingsspillet, og kan skabe vanskeligheder for modstanderen.

Rivalen fra samme hjemstavnen

Den store rivalisering i LA er for alvor en ting, og vi har Lebron ‘L-Train’ James og co. som buldrer derudaf, og er på førstepladsen i Western Conference med 24 sejre og tre nederlag, hvor Clippers selv ligger på en andenplads med 20 sejre og otte nederlag. Det er altså indtil videre LA som strider om toppen, og indbyrdes fører Clippers 1-0 med sejren i åbningskampen tilbage i oktober. De møder hinanden igen til et topbrag 2. juledag, hvor vi kan forvente en stor kamp, hvor begge hold vil vise sig frem og nappe et Win til kontoen.

Det er svært at sige, hvilket af de to hold, som er det stærkeste, men en ting er sikkert, det bliver spændende at følge dem, da de begge er bejlere til at vinde mesterskabet. Du kan læse om, hvordan det står til i Lakers her.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Analyser