Find os her

NBA

Kobe Bryant tror på Los Angeles Lakers i slutspillet

Selvom Kobe Bryant har pensioneret den aktive-karriere, så banker hjertet stadig for Los Angeles Lakers, og Black Mamba er også optimistisk inden denne sæson.

Foto: Flickr - Neon Tommy

“Lakers kommer til at overraske mange. Rob (Pelinka, Lakers’ General manager red.) har bygget et fysisk stærkt hold op. Store, versatile, hurtige og fysiske spillere. Han har forstået at hvis man vil udfordre Golden State, skal man ikke slå dem på deres skytter.”

Sådan udtaler den 40-årige legende, som også kækt svarede på om Lakers er at finde i slutspillet, når den regulære sæson slutter: “Åh Gud. Ja selvfølgelig.” Sådan udtaler han til det amerikanske magasin The Undefeated 

Kobe Bryant var en del af det mandskab, der tilbage i 2010 vandt det sidste mesterskab til Los Angeles Lakers. Et hold som udover Kobe Bryant også talte Pau Gasol, Ron Artest, Lamar Odom, Derek Fisher og Lakers’ nuværende cheftræner Luke Walton.

Det er to sæsoner siden, at Kobe Bryant valgte at stille skoene på hylden. Han spillede i alt tyve sæsoner i NBA, alle for Los Angeles Lakers.

Foto: Flickr – Neon Tommy

Mere fra LA Lakers