evn-dk
Fullcourt
7. okt 2017 - 18:40

Kevin McHale: James Harden er ikke en leder

James Harden’s eks-træner, Kevin McHale, er ude efter hans evner på banen og i omklædningsrummet.

Foto: Thepanamerican - Darrel Chen - Flickr

Igennem tre år var Kevin McHale cheftræner for Houston Rockets og James Harden, og det virker til, at den tidligere Houston Rockets-træner og Boston Celtics-spiller, har noget han skal ud med.

Kevin McHale udtaler nemlig sådan: “James Harden er ikke nogen leder. Han prøvede det sidste år. Jeg tror at Chris Paul kommer til at hjælpe ham tilbage i hans gamle rolle. Hvor han bare skal spille bold og score point.”

“Det var tit sådan, at hvis han (James Harden red.) nævnte noget omkring forsvar i omklædningsrummet, så sad alle bare med hånden til panden, og følte at jokede med dem.” Sådan udtalte McHale da han igår var med i en udsendelse på NBA.TV.

McHale roser dog sin gamle stjerne for hans offensive rolle: “Han er fantastik med bolden. Han har fantastisk overblik, James kan se alle afleveringer og gøre alt, men at prøve at lede et mandskab er ikke en del af personlighed.”

Kevin McHale har ikke været i et trænerjob siden han blev fyret i Housten Rockets tilbage i 2015. Han arbejder idag for NBA.TV og den amerikanske tv-station, TNT.

Foto: Thepanamerican – Darrel Chen – Flickr

Kommenter på artiklen:

Seneste nyheder