fbpx
Find os her

NBA

Kevin Durant ude i kamp fire

Golden State Warriors må igen spille uden deres superstjerne Kevin Durant, når de natten til lørdag skal spille den fjerde finalekamp mod Toronto Raptors.

Foto: FIBA.com

For en måned siden måtte superstjernen Kevin Durant udgå fra årets slutspil med en skade i læggen. Det skete, da han i kamp fem mod Houston Rockets landede forkert efter et skud og måtte hjælpes til omklædningsrummet. Før skaden snittede Durant 34 point, fem rebounds og fem assists, og førte med sine 34 point klart slutspillet i point. Siden da har Warriors måtte klare sig med sine andre all-stars, som også har ført dem til finalerne for femte år i træk. Toronto kan tage en afgørende kamp fire på udebane og bringe sig foran med 3-1, hvis de vinder nattens opgør.

Det ser dog ud til at Klay Thompson, der missede kamp tre med en skade i hasen, er tilbage i truppen og forventes at komme i aktion i nat.

Hvornår Durant kommer tilbage er stadigvæk usikkert. Han skulle måske have været på gulvet til træning med andre igår, men det skete ikke, da han ikke var klar endnu.

“Det kommer ikke til at ske i dag (…) Jeg tror noget kommer til at ske de næste par dage, men ikke i dag” Lød det fra cheftræner Steve Kerr under gårsdagens medierunde.

Hvorvidt Kevin Durant kommer tilbage til årets finaler må tiden vise, men det forlyder sig, at der er fremskridt i hans genoptræning.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Mere fra NBA