evn-dk
Fullcourt
16. jan 2018 - 8:58

KAOS I LA: Politi måtte skille Clippers og Rockets ad

Efter Trevor Ariza og Blake Griffin blev smidt ud eksploderede alt efter kampen

Keith Allison - Flickr

MLK dagen sluttede ultra dramatisk i USA, da Clippers hjemme tog imod Rockets. At det hele endte med en 113-102 sejr til hjemmeholdet var underordnet, for det var scenerne bagefter, der kommer til at få et efterspil.

Med et minut tilbage af kampen blev Trevor Ariza fra Houston Rockets smidt ud af kampen, efter han havde udvekslet ord med Clippers bænken og særligt den ikke omklædte Austin Rivers. I samme ombæring blev Blake Griffin smidt ud for verbalt at gå til Ariza. Herefter skulle der lidt hjælp til at føre Ariza ud, men så startede dramaet ellers, da kameraerne i hallen begyndte at slukke.

Tilsyneladende tog skadede James Harden samt Green og Ariza turen bagom Clippers omklædningsrum (øjensynligt efter instrukser fra Chris Paul, der kender arenaen godt), mens Clint Capela bankede på hjemmeholdets omklædningsdør foran.

Herefter trængte Rockets spillerne ind til Clippers for at få fingre i Austin Rivers og ligeledes Blake Griffin. Flere reportere meldte om slagsmål i gangene, og politiet blev tilkaldt til, hvad der blev beskrevet som rent kaos i gangene under Staples Center.

Vi følger op med mere nyt senere…

Foto: Keith Allison – Flickr

-

Seneste nyheder