fbpx
Find os her

NBA

Joerger, Bickerstaff, Drew smidt på porten

Dave Joerger, J.B Bickerstaff og Larry Drew er alle fortid i deres respektive klubber mindre end 24 timer efter den reuglære sæson gik på hæld.

Foto: Twittertrends, Flickr.com

Der har været gang i svingdøren i NBA efter den regulære sæson sluttede.

Der skulle gå under et døgn fra den sidste kamp var færdigspillet, til at den første cheftræner fik dødsstødet. Derefter fulgte et par hold trop.

Den første var Sacramento Kings’ Dave Joerger, der, efter at have ført Kings til deres bedste sæson siden 2006, måtte pakke sine ting og forlade organisationen. Sacramento Kings vandt 39 kampe denne sæson, og var i det hele taget en stor positiv overraskelse. De var et bekendtskab, som man vil huske denne sæson for, grundet deres nye flydende spillestil som De’Aaron Fox og Buddy Hield især trivedes i.

I løbet af sæsonen var der dog skærmydsler mellem Kings’ general manager, Vlade Divac, og Joerger. Der var stor uenighed om, hvem der skulle spille, hvor mange minutter for det pludseligt succesrige Kings-mandskab. Ifølge flere tæt på klubben drejede det sig hovedsageligt om Marvin Bagley’s rolle, da Divac var utilfreds med, at Joerger ikke fik ham inkorporeret tilstrækkeligt.

Foruden Joerger blev også J.B Bickerstaff og Larry Drew opsagt. J.B Bickerstaff førte Memphis til 33 sejre i år, som rakte til en 13. plads i West. Det var Bickerstaffs anden sæson i klubben, efter han blev udnævnt til midlertidig træner sidste sæson, da David Fizdale blev fyret. Hans samlede record blev 48-97, og han nåede ikke slutspillet.

Larry Drew blev opsagt i Cleveland efter han tog over for Tyronn Lue, der blev opsagt efter blot seks kampe denne sæson.

Larry Drew og hans Cleveland-mandskab endte med den anden værste record i NBA delt med Phoenix Suns. 19 sejre blev det til. Der var dog heller ikke forventet meget mere af det unge hold, der skulle genopbygges efter LeBron James forlod dem sidste off-season.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

Kasper er redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Annonce
Annonce
Annonce

Mere fra Cleveland Cavaliers