fbpx
Connect with us

Atlanta Hawks

Jeff Teague vender tilbage til Atlanta

Jeff Teague er hovednavnet i byttehandlen mellem Atlanta Hawks og Minnesota Timberwolves.

Jeff Teague, Atlanta Hawks, Nene, Washington Wizards, Keith Allison, Flickr
Foto: Flickr - Keith Allison

Atlanta Hawks og Minnesota Timberwolves sparkede trade season igang med byt bestående af tre spillere. Jeff Teague, som startede sin sæson i netop Atlanta, er tilbage i Hawks-trøjen igen. Med sig bringer han guard Treveon Graham. Hawks sender Allen Crabbe tilbage til Minnesota.

Teague var en del af det stærke Atlanta hold i 2015, som vandt 60 kampe. Han blev i den sæson én af fire Hawks-spillere til at blive valgt til All-Starkampen. I denne sæson snitter han 13 point og seks assists for Minnesota. Atlanta har manglet en back-up til Trae Young og har nu fundet ham.

Treveon Graham er i gang med sin fjerde sæson efter stop hos Charlotte Hornets og Brooklyn Nets. Han har aldrig spillet mere end 63 kampe i en sæson. Hos Minnesota snitter han fem point og tre rebounds på knap 20 min per kamp.

Allen Crabbes gennemsnit er næsten identisk med Grahams, og ved første øjekast kan det virke underligt, at Minnesota vil bytte to spillere for Crabbe. Det åbner imidlertid for en ekstra plads på Timberwolves-holdet, som kan få styr betydning i kommende byttehandler.

Minnesota Timberwolves har siden sommerferien været meget interesseret i D’Angelo Russell og rygter vil, at de igen er på jagt efter Warrior-spilleren.

Teague var ligeledes ikke en spiller, som Minnesota følte de havde brug for længere. I følge chefen for basketballsiden i organisationen, har holdet mere brug for en point guard, som kan sætte andre op end en, som ser efter sit eget skud først.

Køb dit NBA-gear her

More in Atlanta Hawks