fbpx
Connect with us

NBA

Jaxson Hayes er den sidste brik i Pelicans’ lysende fremtid

Jaxson Hayes er på får år gået fra bænkevarmer til et topvalg i NBAs draft. Efter en glimrende sæson for University of Texas, er han klar til at indtage NBA. Han er en fænomenal atlet, som passer perfekt ind i det moderne NBA.

Jaxson Hayes
FOTO: University of Texas Athletics

Jaxson Hayes er muligvis ikke et navn, man sætter i forbindelse med årets store collegestjerner. Det er på trods af, at han fortjener det fuldt ud. Hayes har kæmpet sig frem til, hvor han er i dag. For blot få år siden var han bænkevarmer på sit high school hold. Nu er han et top-10 valg i verdens bedste basketballliga.

En fænomenal atlet

Begrebet ‘fænomenal atlet’ bliver ofte brugt misvisende. Når der er tale om Jaxson Hayes, er der ingen tvivl om, hvordan sådan en atlet er. To meter og 13 centimeter kombineret med en vingefang på to meter og 22 centimeter er nok i sig selv. Dertil kommer en utrolig adræthed, hurtighed og springstyrke.

Hayes fantastiske atletiske kunnen kommer fra hans sportslige baggrund. Udover at være en talentfuld basketballspiller, har han også spillet amerikansk fodbold, dyrket atletik og har sort bælte i karate.

Styrkerne i hans spil er omkring ringen. Det gælder i begge ender af banen. I den offensive del er han en kynisk afslutter. Hvis han får bolden i feltet, griber han den og ligger den i kurven, så simpelt er det.

Derudover er han utrolig dygtig i Pick and Roll-situationer. Kombinationen af hans størrelse, hurtighed og sikre hænder er skabt til de situationer.

I forsvaret ligger hans største styrker. Han er hurtig på fødderne og kan reagere hurtigt. Hans størrelse gør ham også til en trussel, hvis en modstander er i feltet.

Blokeringen af skud er, hvad der gør ham bedre end de fleste. På grund af hans statur kan hurtigt komme til bolden og slå den mod pladen eller ud af spil.

Jaxson Hayes havde i gennemsnit i college: 10 point, 5 rebounds, 2,2 blocks og en PER på 27.

Den sidste brik i New Orleans Pelicans’ fremtid.

Anthony Davis ville væk, og Pelicans så en mulighed for at satse på fremtid. De tradede Davis til Lakers og fik en masse ungt talent i bytte. De fik fat i Lonzo Ball, Brandom Ingram, Josh Hart og tre førsterundevalg, heriblandt årets fjerde valg. Det valg blev handlet lidt og blev blandt andet til 8. valget ,hvor de tog Jaxson Hayes.

Pelicans har nu en ung kerne bestående af:
PG: Lonzo Ball
SG: Josh Hart
SF: Brandon Ingram
PF: Zion Willamson
C: Jaxson Hayes.

Denne unge kerne skal i fremtiden bringe hæder til New Orleans. Ser man på spillerne, så var Hayes den sidste brik i puslespillet. Udover at passe godt ind i den ateltiske profil som Pelicans har, passer han som fod i hose sammen med Lonzo og Zion.

Lonzos spillestil er grundlæggende at aflevere bolden først og se egne chance bagefter. I kombination med Hayes i pick and roll-spillet, kan han for alvor fremvise sin færdigheder i pasningsspillet.

Zion og Hayes bliver et mareridt for modstandere at skulle dække op. Deres atletiske evner vil få selv de bedste forsvarsspillere til at ryste i bukserne. Defensivt har de lignende kvaliteter. De er begge hurtige og stærke når det kommer til at blokere skud.

Jaxson Hayes er ikke en spiller der scorer en masse point med bemærkelsesværdige afslutninger. Han er en spiller med andre kvaliteter, som komplimentere hans holdkammerater. Sammen med resten af den unge kerne i Pelicans, kan de blive et af ligaens bedste hold ud i fremtiden.

Selvom Hayes ikke er en flashy spiller, viste han dog i Summer League, hvordan man smider bolden i kurven.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in NBA