fbpx
Connect with us

Memphis Grizzlies

Jaren Jackson jr. ude med knæskade

Jaren Jackson jr. er ude resten af sæsonen efter at have pådraget sig en skade i form af en overrevet menisk i venstre knæ. Det er stort tab for Memphis Grizzlies og deres muligheder for at nå og eventuelt klare sig i slutspillet.

Jaren Jackson Jr. - Michigan State Spartans

Jaren Jackson jr. har spillet sin sidste kamp for Memphis Grizzlies i denne sæson efter at have overrevet menisken i sit venstre knæ. Det meddeler journalist Adrian Wojnarowski på sin Twitter tidligere:

Hvor længe der går, før han vender tilbage, meldes der ikke noget om endnu, men indtil videre er det slut for denne sæson.

En trist nyhed for et Grizzlies-mandskab som forsøger at bibeholde deres adgangsgivende ottendeplads i kampen om at nå slutspillet, og som efterhånden bliver åndet i nakken af både niende, tiende og ellevte pladsen. Grizzlies har tabt deres seneste tre kampe og ligger i skrivende stund henholdvis 1,5, 2, og 2,5, kampe foran Portland Trail Blazers, San Antonio Spurs og New Orleans Pelicans.

Det er altså endnu et stort gok i nøden for det unge mandskab og kan uheldigvis for Grizzlies betyde, at de bagvedliggende hold bliver endnu mere blodtørstige.

Jacksons skade kommer til at have en indvirkning på Grizzlies rotation. Den største ændring bliver formentlig deres rookie backup forward Brandon Clarke, som kommer til at få mere spilletid i de sidste kampe inden slutspillet og i slutspillet, hvis de når dertil.

Heldigvis for Grizzlies har Clarke set rigtig god ud denne sæson, og selvom den unge rookie mangler erfaring i situationen som denne, har han vist sig som værende en robust spiller med et solidt bundniveau.

Det er altid en trist nyhed, når en spiller af afgørende betydning bliver skadet, men kampen om ottendepladsen i Western Conference er ikke blevet mindre spændende efter Jackons’ exit.

Uanset hvordan man vender og drejer det, havde Jaren Jackson en kæmpe indflydelse på Grizzlies mulighed for at nå slutspillet, og det er et stort tab for dem, både i forsvars- og angrebsenden.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

25 årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold, og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Memphis Grizzlies