fbpx
Find os her

NBA

Golden State Warriors henter ungt blod i Atlanta

Golden State Warriors er endnu en gang aktive på Free Agency-markedet. Denne gang har de indgået en handel med Atlanta Hawks.

Flickr: dannimac15, Priscilla

Der er sket en masse i Bay-området siden Free Agency åbnede den 1.Juli. Warriors’ General Manager, Bob Myers, har arbejdet på højtryk for at sammensætte næste sæsons trup, som bliver uden flere af profilerne fra den forgange sæson.

Kevin Durant forlod Warriors til fordel for Brooklyn Nets, hvortil D’Angelo Russell indgik i en sign-and-trade handel imellem de to NBA-mandskaber. Dermed sikrede Warriors sig, at de fik noget tilbage for den dobbelte Finals MVP.

I den anledning blev de forsvarende konferencevindere i vest nødt til at trade deres klublegende Andre Iguodala, idet at de ikke havde råd til have både Iggy og Russell. Derudover har DeMarcus Cousins skrevet under med Los Angeles Lakers.

Bob Myers og Warriors-administrationen udmeldte mandag, at de havde indgået en handel med Atlanta Hawks. Handlen indebar Warriors’ 24-årige center, Damian Jones, som blev sendt til Atlanta sammen med rettighederne til et 2. runde draft pick i 2026. Prisen for Atlanta var 21-årige Omari Spellman, som de draftede sidste år.

Damian Jones nåede at spille tre sæsoner for GSW, hvor han i gennemsnit leverede 3,6 point i hans 49 kampe for Warriors. Jones var med til at vinde NBA i 2017 og 2018.

Golden State Warriors har ligeledes skrevet under med Alec Burks, som tilknytter sig Warriors-mandskabet på en etårig kontrakt. Oprindeligt havde Burks skrevet under med Oklahoma City Thunder, men efter Thunder tradede Paul George til Los Angeles Clippers, lod de Burks genoverveje hans beslutning, hvor han altså endte med at tage til Bay-området istedet.

Burks blev tradet hele to gange i sidste sæson. Først fra Utah Jazz til Cleveland Cavaliers. Dernæst fra Cavaliers til Sacramento Kings.

Nyt NBA-gear? Tjek - NordicBasketball.com ud her.

18-årig skribent bosat i Aarhus. Jeg dækker både NBA og Basketligaen, og kan ofte findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Mere fra Atlanta Hawks