fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Boston Celtics

Genfødslen af en historisk rivalisering – Del 1

To af ligaens mest omtalte organisationer på nuværende tidspunkt er denne histories motor. Det er historien om, hvordan to stormagter, der mødtes i finalerne for otte år siden, på ny har kæmpet sig tilbage i den absolutte top af verdens bedste basketballliga.

Med henholdsvis 17 og 16 mesterskaber hver er Boston Celtics og Los Angeles Lakers med afstand de to mest vindende organisationer i NBA’s historie. Celtics vandt deres sidste mesterskab i 2008, og Lakers vandt deres i 2010.

Siden har ingen af de to klubber været i finalerne, men ovenpå nogle kloge drafts, trades og indbringende free agencies står begge klubber umiddelbart til at kunne konkurrere om mesterskaber i mange år, men der er stadig en lang række spørgsmål om de to legendariske organisationer, som den kommende sæson skal give svar på.

Et lille bump på vejen

Som om Golden State Warriors ikke var gode nok i forvejen, så gjorde de ligesom Thanos i Avengers og tilføjede endnu en infinity stone i form af DeMarcus Cousins til deres allerede ustoppelige trup.

I 2016 vandt Warriors 73 kampe i den regulære sæson. Siden da har de tilføjet Kevin Durant, der er i gang med at etablere sig selv som en af de ti bedste spillere nogensinde, og nu også den firdobbelte All Star og to gange All-NBA andet holds-center DeMarcus Cousins.

Forestil dig, hvis Chicago Bulls’ hold fra 1996, der vandt 72 kampe og et mesterskab, efterfølgende tilføjede Hakeem Olajuwon og Alonzo Mourning til holdet.

Pludselig virker 2018-2019 sæsonen ikke så spændende, som den burde. For de fleste er der ingen tvivl om, at Warriors vinder deres fjerde mesterskab på fem år i den kommende sæson.

Det kan som fan virke fuldstændigt demoraliserende. Hvorfor skal man følge med i filmen, når man ved, hvordan den ender?

Heldigvis slutter filmen snart. Efter næste sæson står både Kevin Durant, Klay Thompson og Draymond Green uden kontrakt. Samtidig bliver vigtige rollespillere som Andre Iguodala, Shaun Livingston kun ældre.

2018-19 sæsonen er måske den sidste i Warriors-dynastiet, og det kan bane vejen for en renæssance blandt to tidligere stormagter.

Tilbage til 80’erne

Det krydser Celtics og Lakers fingre for.

Begge hold er blandt ligaens yngste med en gennemsnitsalder lige under 25. Kun LeBron James fra Lakers og Al Horford for Celtics er tilsyneladende forbi deres prime (Selvom man kan argumentere for, at de begge spillede deres bedste basketball nogensinde sidste sæson).

Begge hold er fyldt med unge, talentfulde spillere, der har potentiale til at ligge blandt ligaens bedste, når Golden State beslutter sig for, at de er trætte af at vinde mesterskaber.

Potentiale er desværre ikke noget, som sikrer mesterskaber. Det ved begge hold. NBA-fans verden over kan bruge den kommende sæson på at finde ud af, om de to legendariske organisationer har mere end bare potentiale.

Har de holdbart talent?

Har de karakter?

Kan de vinde mesterskaber?

Kan NBA vende tilbage til storhedstiden i 80’erne, hvor enten Lakers eller Celtics var i finalerne alle år?

Lige ved og næsten for Celtics

Boston Celtics nåede en enkelt sejr for at nå finalen sidste sæson. Kun skader til to af deres bedst-betalte spillere, Kyrie Irving og Gordon Hayward, samt en historisk dominerende LeBron James var nok til at stoppe dem.

“Det var en svær pille at sluge for os,” sagde cheftræner Brad Stevens til NBA Media Day. “Vi har en masse områder, hvor vi kan forbedre os, og vi tager erfaringen fra sidste sæson med os i år.”

De er et af de yngste hold i ligaen med en gennemsnitsalder lige under 25. I Brad Stevens har de en af ligaens klart bedste trænere, og spillertruppen er bygget perfekt til det moderne NBA.

Jaylen Brown, Marcus Smart, Jayson Tatum, Terry Rozier, Gordon Hayward, Marcus Morris og endda Al Horford kan alle dække forsvar på minimum tre positioner ;1-3, 2-4 eller 3-5.

Celtics kan således bytte på næsten alle screeninger, som modstanderholdet sætter på dem.

Læg mærke til, hvordan Cavaliers’ angreb går i stå, når Celtics dækker forsvar på denne måde.

Evnen til at bytte på screeninger sammen med Al Horford og Aron Baynes’ tilstedeværelse under kurven som to af ligaens absolut bedste rim protectors, førte til en defensive rating på 101.5 sidste sæson.

Ligaens bedste forsvar.

Celtics unge, atletiske kerne er en stor del af deres succes.

Problemer i angrebet

Til gengæld havde Celtics til tider problemer med at score point – især da Irving sad ude med skader. 

“Offensivt var vi ikke gode nok,” sagde Brad Stevens til NBA Media Day.

De rangerede som det 19. bedste angrebs-hold i ligaen sidste sæson med en offensive rating på 96,5. De fleste af de 11 hold, som lå under dem, var en del af den største omgang tanking i ligaens historie.

Det seneste hold til at ligge lavere end 19 i offensive rating og vinde et mesterskab er Detroit Pistons i 2004.

Irving og Hayward, med hver deres alsidige offensive repertoire, forventes at have en positiv indflydelse på holdets effektivitet i angrebet.

Celtics førte 3-2 over Cleveland i Eastern Conference Finals sidste sæson. Kan de tage det næste skridt med Kyrie Irving og Gordon Hayward allerede i år?

“Når man ser på holdet nu og tænker på fremtiden, så er det virkelig noget helt specielt at være en del af,” sagde Kyrie Irving under en pressekonference på NBA Media Day.

Boston er favoritter i øst, og de kan måske endda true Golden State Warriors allerede i år, hvis de kan få alle brikker til at falde på plads. Med Brad Stevens ved roret er der grund til at være optimistiske.

Men hvor højt er Celtics’ loft? Kan de vinde mesterskaber uden en af ligaens ti bedste spillere, og hvordan kommer holdets unge talenter til at omdanne sig til den nye trup med Irving og Hawyard tilbage fra skader.

New team, who dis?

Kan Terry Rozier fortsætte sit imponerende spil fra slutspillet, hvor han snittede 16,5 point, 5,3 rebounds og 5,7 assists per kamp?

Rozier tilegnende sig i løbet af slutspillet kælenavnet Scary Terry. Rozier tog over for Irving som startende point guard og var på mange måder katalysator for holdets angreb. Det bliver interessant at følge, hvordan Roziers nye selvtillid kommer til at fungere, når Irving eller Hayward har bolden i hænderne.

“Spillerne forstår det, og jeg tror, alle har respekt for resten af spillerne på holdet, så det kommer til at være nemt at acceptere sin rolle,” sagde Bostons general manager Danny Ainge til NBA Media Day. “Der var engang, hvor jeg troede, jeg var bedre en Larry Bird, og det fik folk heldigvis talt mig fra.”

Kan Jayson Tatum bygge videre på sin historiske rookie-sæson? Kan han tage sin erfaring med fra slutspillet og være en All Star allerede næste sæson? Kan han blive en All-NBA spiller?

Han har talentet og de fysiske rammer for at opnå alle disse mål og mere til, men der er kun en bold i basketball, og det bliver sværere for Tatum at finde skud i den nye trup.

Kan Jaylen Brown fortsætte sin udvikling som en af ligaens absolut bedste wing-defenders?

“De unge spillere arbejder hårdt. De er motiveret. De har drive,” sagde Irving til NBA Media Day. “Det her er det mest talentfulde hold, jeg nogensinde har været en del af,”

Spørgsmålet bliver på efter sæsonen, om Irving forlænger med Celtics, når hans kontrakt udløber efter næste sæson.

“Boston er mit hjem. Jeg ser ingen grund til at skifte,” sagde Irving til NBA Media Day.

Indtil Irving skal tage sin beslutning, kan Celtics-fans fryde sig over, at den mest vindende organisation nogensinde atter engang er blandt ligaens allerbedste.

Celtics er gode nok til at være utilfredse med alt andet end et mesterskab. Kan de gøre det umulige og slå Warriors i en finaleserie?

Andre artikler med dette emne

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Los Angeles Lakers

Victor Wembanyama leverede i nattens opgør mod Los Angeles Lakers endnu en historisk præstation. På trods af nederlaget i Crypto.com Arena, viste den franske...

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

NBA

Klumme: Pointfordelingen ved nattens dunkekonkurrence var en hovedrystende omgang, hvor dommerne særligt så ud til at favorisere konkurrencens største profil Jaylen Brown. Selvom Boston...