fbpx
Connect with us

Isaiah Thomas er skadet i hoften, og det er langt fra sikkert, at den lille pointguard kommer i spil fra starten af sæsonen for sin nye klub Cleveland Cavaliers. For godt en uge siden blev de to klubber ellers enige om, at Irving skulle til Boston, mens Thomas, Crowder, Zizic samt  et unprotected first round pick fra Brooklyn skulle modsatte vej.

Nu rasler Cleveland ifølge kilder med sablen og truer med yderligere krav til dealen, da man har erfaret, at Thomas skade er værre end først antaget.

Spørgsmålet er blot, om ikke Cleveland i forvejen har fået en rigtig god deal og skal holde fast. Thomas kan uden problemer undværes til anden halvdel af sæsonen, hvis man ønsker at passe på ham, men Cleveland kan have viden, ingen andre endnu har. Hvis Thomas skade er karrieretruende, så kan man følge deres ageren netop nu, men intet har indtil videre peget i den retning. Der er tydeligvis gang i et taktisk spil, som kan blive ved et par dage endnu. Indenfor et døgn slutter trade deadline, men den kan forlænges af begge hold, hvis der opstår enighed om dette.

Boston og Cleveland i sæson åbneren i Quicken Loans Arena i Cleveland. Hvordan holdene ser ud til den tid bliver interessant at se, men mon ikke begge teams er gået så langt ned af vejen, at de ikke laver et U turn på denne deal.

Foto: Flickr – Keith Allison

 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in Boston Celtics