fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Fullcourt: Hvad vi mener om Howard-traden

Dwight Howard blev i går tradet til Los Angeles Lakers efter otte sæsoner i Orlando. Her på Fullcourt har vi forhørt os hos nogle af vores skribenter om handlen:

Jan Poulsen:

Man siger at med alderen bliver man klogere… 30 årige Rob Hennigan har hermed bevist, at dette ordsprog holder stik…

Magic har igennem denne proces smadret deres rygte, fyret en af de bedre trænere i ligaen. Fyret en GM som mange spillere kun har positive ting, at sige om og i sidste ende vælger de at trade Howard for en pose fyldt med ligegyldigt ragelse…

Dette er intet mindre end en hån imod Orlando Magic fans…

De tre andre fanbaser (Lakers, Nugget og 76’ers) kunne ikke få en bedre start på weekenden. Det er sjældent man ser et trade hvor 3 ud af 4 hold faktisk forbedre sig væsenligt lige på nær det hold, som sad med den gyldne pokerchip…

Torkil Bang:

Når nu Hennigan var i røret med Ujiri, burde han have spurgt, hvordan Denver fik den kæmpepakke for Carmelo Anthony. I stedet blinkede han med øjnene. Selv Otis Smith, som ved gud ikke har fremstået som et handelsgeni, kunne have skaffet en bedre deal.

Lakers-fans burde føle sig forgyldt. De kunne umuligt få en bedre off-season. Og man undrer sig over, at de ikke blev påtvunget en albatroskontrakt.

Nuggets har stået bag nogle af bedste handler, siden de fik Ujiri som GM, og det her er endnu et lille mirakel. Tænk at forvandle Afflalo og Harrington til en alll star kaliber sg. Deres backcourt kommer ikke til at stå tilbage for mange i NBA.

Og 76ers fans burde knibe sig selv i armen. Iguoudala har flere gange været på vej ud af døren for, hvad der ligner peanuts sammenlignet med, at de nu får Bynum.

Kristian Koll:

Et vanvittigt godt trade for Lakers. Bynum har været alt for svingende, skadet og problembarn af værste skuffe, så i mine øjne er det kun positivt man henter Howard som klart er ligaens bedste center. Hans numbers blir kun endnu bedre med så gode spillere omkring sig! Magic sejler fuldstændigt, og har slet ikke fået nok for ham.

Helt uforståeligt at man ender op uden Bynum og i stedet med to small forwards som ikke har allstar-status. Godt trade for 76ers synes jeg, da de får den næstbedste center i ligaen og fortsat har en masse ungt talent omkring ham. Lakers er i mine øjne klare favoritter til at løbe med det hele nu, men det kræver selvfølgelig at de kan spille sammen og få Nash-Kobe comboen til at virke..

Morten Stig Jensen:

Talentmæssigt fik Orlando kun rollespillere i retur, hvilket må siges at være ret antiklimatisk. Dog kan jeg ikke undslippe den følelse der fortæller mig at dette var godt for Orlando. De havde ligaens absolutte største diva på deres hænder i over et år, og nu burde der endelig være en følelse af afslutning.

Naturligvis er de helt store vindere Philadelphia og Los Angeles. Det at Philly faktisk endte med Bynum for Iguodala er en handel der har potentialet til at løfte dem fra deres middelmådige status til mesterskabskandidater med tiden, så længe Bynum bliver i klubben og kan holde sig rask.

Denver scorede ligeledes ganske fint. De var atletiske og hurtige i forvejen, så tilføjelsen af Iguodala gør dette Nuggets-mandskab ekstremt farligt. Jeg elsker at lige præcis dem gik efter Iguodala, da den 28-årige swingman er en playmaker/forsvarsspiller der kan løbe gulvet. Han er på mange måder small forward versionen af Rajon Rondo i den forstand, og ethvert hold kan bruge sådan en spiller.

Men i sidste ende vender jeg tilbage til Orlando. De fik en forfærdelig pakke for en klar top 5 spiller, men faktum er organisationen og deres fans nu kan vende næsen fremad. Klubben er ikke længere i pressens søgelys på en daglig basis, hvilket tager meget på et hold, og har altså en emotionel frihed de ikke har haft længe. Så i den dur, kan jeg se hvorfor de besluttede at gøre dette.

Men der er ingen tvivl om Lakers er de helt store sejrsherrer i dette. Steve Nash, Kobe Bryant, Pau Gasol, Dwight Howard, Antawn Jamison og Metta World Peace? Det er på ingen måde ringe.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Denne uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets sjette og næstsidste sæsonpris, der går til Randers Cimbria-cheftræner Jimmy Moore.

Bakken Bears

Den næste uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets fmete sæsonpris, der går til Bakken Bears´ Darko Jukic.

Bakken Bears

Den næste uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets fjerde sæsonpris, der går til Bakken Bears´ Gustav Knudsen.

Nyhedsoversigt

Den næste uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets tredje sæsonpris, der går til Randers Cimbrias Bakary Camara.

Basketligaen

Den næste uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets anden sæsonpris, der går til Team FOG Næstveds Mike McGuirl.

Basketligaen

De næste syv dage står på Fullcourt Awards, og vi starter ud med kåringen af prisen “Most Improved Player”. Vinderen af prisen er BMS...

Basketligaen

Juan Carlos Rasmussen fra Basketball Uden Filter er ny mand for Fullcourt, hvor han blandt andet vil lave live interviews.

Nyhedsoversigt

I morgen tages der hul, på et helt nyt kapitel i dansk basketballs pokalturnerings historie. Der er nemlig lavet helt om i strukturen, og...