fbpx
Connect with us

NBA

Fullcourt Fantasy – Redaktørenes bud

Tilmeldingen til Fullcourts Fantasyspil er åbent og du kan deltage ganske gratis. Som hjælp kommer der lige et bud på et hold, som er sammensat af Fullcourts to redaktører.

Credit: NBAE / Getty Images
Foto: NBAE / Getty Images

Slutspilsbasketball er endelig i horisonten for os NBA-fans. Fullcourt har lanceret Danmarks første Fantasyspil til NBA’s slutspil, som du har muligheden for at deltage i. Det er ganske gratis, og der er præmier til de tre bedste. Du kan læse mere om konceptetet her og tilmelde dig her.

Før du laver dit hold, har vi lige nogle gode råd til dig. I gårsdagens podcast drøftede vi forskellige tips og tricks, der kan hjælpe dig med at stille dit hold, og i dag vil vi gerne give dig et bud på, hvordan et hold kan se ud.

NBA-redaktøren Mathias Deleuran Larsen og Basketliga-redaktøren Benjamin Hald har i samarbejde sat et hold, som du kan se lige her:

 

1. Benjamin Hald: Giannis Antetokounmpo – Milwaukee Bucks

Giannis Antetokounmpo er ligaens forsvarende MVP og ligner en favorit igen i år. Her ses han i Paris i januar 2020, hvor Bucks og Hornets tørnede sammen.

29,8 point, 13,7 rebounds, 5,7 assists, 1 steal og 1,1 Block på 30 minutter pr kamp. Vanvittig spiller både i virkeligheden og i fantasy, og han kommer kun til at spille flere minutter på et hold, der er favorit til at gå i finalerne. No brainer for mig.

2. Mathias Deleuran: Pascal Siakam – Toronto Raptors

Pascal Siakam vandt Most Improved Player sidste år og har i år statueret sig som en af de bedste unge spillere i ligaen.

Det var et uhyggeligt svært valg mellem Siakam og Khris Middleton, da de er på de to bedste hold i deres konference og deres stats per. 36 minutter minder enormt meget om hinanden. Men jeg valgte at gå med Siakam, da jeg tror på Raptors i år. Nick Nurse er et geni, især defensivt, hvilket jeg tror kommer til at afgøre kampe i slutspillet og give Giannis og Bucks kamp til stregen. Siakam burde få ekstremt mange berøringer og skud i slutspillet for Toronto, så jeg tror, at han kommer til at poste nogle vilde tal

3. Benjamin Hald: Kyle Lowry – Toronto Raptors

Kyle Lowry er Raptors’ måske vigtigste spiller overhovedet. Hans erfaring og evne til at påvirke kampe taler for sig selv, selvom det ikke altid fremgår af box score’en.

Jeg tror, at Toronto kommer i konferencefinalerne, og Lowry kommer til at være en vigtig del af det hold. Han leverer flotte stats i de fleste kategorier, og så tror jeg, at han kommer længere i slutspillet end mange af de andre i samme lag. 

4. Mathias Deleuran: Lou Williams – LA Clippers

Lou Williams er en af ligaens bedste spillere fra bænken og har vundet Sixth Man Of The Year tre gange, senest de sidste to sæsoner.

Clippers er en af favoritterne til mesterskabet og burde i hvert fald komme til konferencefinalerne, så jeg tror på, at Lou Williams kan give nogle solide point hele vejen igennem. Sweet Lou plejer at være god for en fantonkamp ind i mellem samt uhørte mængder point på kort tid fra bænken

5. Benjamin Hald: Kyle Kuzma – LA Lakers 

LeBron James, Lakers, Mural

Los Angeles Lakers er blandt de store favoritter til mesterskabet i år, hvor Rob Pelinka har sammensat et glimrende hold rundt om superstjernen LeBron James. Kyle Kuzma er en af de få unge spillere på holdkortet, men er stadigvæk en vigtig spiller.

Har potentialet til at spille en brandvarm kamp, men er ellers en stabil scorer, der garanterer dig point. Han spiller for Lakers, der kan gå hele vejen, og det tæller klart op i forhold til andre i samme lag.

6. Mathias Deleuran: Robert Covington – Houston Rockets

Houston Rockets var involveret i et stort trade tilbage i marts, hvor Rockets sendte Clint Capela til Hawks og modtog Robert Covington fra Timberwolves. Siden da har de spillet small ball med Covington, som normal er small forward, som center.

Jeg tænkte, at vi skulle have en center med, så hvorfor ikke Houstons Big Man, Robert Covington. Jeg har et godt øje til Houston i årets slutspil, da de simpelthen bare kan score flere point end alle andre hold i ligaen. Hvis de kan få styr på forsvaret i slutspillet, kan de gå rigtigt langt. Covington har spillet glimrende som small ball-center i D’Antonis projekt i Houston og leveret nogle solide stats. Hvis han fortsætter med det, og Houston kan gå langt, så er han et super steal i sidste runde.

 

Se, hvordan man spiller med lige her:

Fullcourt Fantasy – Sådan spiller du med

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in NBA