fbpx
Find os her
EVN Efterskolen ved Nyborg

Når portene til free agency åbner sig den 1. juli, vil alle hold stå klar for at få fat på de bedste spillere, der står uden kontrakt. Med free agency sparker vi en sommer af spekulationer og forhandlinger i gang. Alle taler om de stor free agents som LeBron James, Paul George og DeMarcus Cousins, men der er nogle spillere med stor betydning og potentiale, som flyver under radaren. Her får du et dybere indblik i tre af de spillere:

Clint Capela, C, Houston Rockets

Clint Capela har i denne sæson slået igennem som NBA-stjerne og som en essentiel del af et Houston Rockets-mandskab, der fik tilkæmpet sig 65 sejre. Capela har under 2017-2018 sæsonen udviklet sig drastisk på begge ender af gulvet, hvor han snittede 14 point og skød 65% fra gulvet. Han har desuden formået at forbedre sin straffekast procenter væsentligt, hvor han nu snitter 56% procent. Det lyder ikke prangende, men for en spiller der før har snittet 17 og 37% igennem en sæson, så er det en klar forbedring.

Det er dog i den defensive ende hvor Capela virkelig har brilleret, og har vist sig som et anker for Houstons Rockets’ forsvar.

Capela har forbedret sig og har haft en fremragende defensiv sæson, hvor han snittede 10,8 rebounds og 1,9 blocks. Der er kun en spiller i NBA der snittede flere blocks og det var MVP-kandidat og superstjerne Anthony Davis. Derudover kan Capela boltre sig over at have den 12. højeste PER for sæsonen, hvilket betyder han var mere effektiv end hans holdkammerat Chris Paul.

Hans udvikling er blevet anerkendt med en 2. plads i afstemningen om ‘Most Improved Player’, hvor han kun blev overgået af Victor Oladipo.

Clint Capela er et defensivt anker med offensive færdigheder og potentiale til at blive endnu bedre. Han er trods alt kun 24 år. 

DeAndre Jordan, C, Los Angeles Clippers

DeAndre Jordan har igennem de sidste ti år været kendt som en spiller med defensive kvaliteter og evnen til at lave offensive højdepunkter.

Jordan har i den periode været en af hjørnestenene hos Los Angeles Clippers og har vist sit værd.

Efter en række succesfulde sæsoner blandt andet akkompagneret af Chris Paul og Blake Griffin som en del af ‘Lob-City‘-æraen rygtes han nu på vej væk.

Jordans kvaliteter ligger primært i hans defensive spil. Her snitter han 10,7 rebounds for sin karriere og har i den forgangne sæson snittet 15,2 boards. Derudover har han igennem sin karriere snittet 1,7 blocks.

Efter ti sæsoner har Jordan et imponerende CV der inkluderer: Tre All-NBA hold, to All Defensive førstehold, og han har været reboundingleader to gange.

Jordans situation er blevet sat i fokus efter man fik fat i Marcin Gortat i et trade, hvor man sendte Austin Rivers den anden vej. Jordan virker til at være på vej ud af Clippers og de har allerede erstattet ham.

DeAndre Jordan har brug for at komme til et hold, hvor han får lov til at være det defensive anker med kompetente holdkammerater omkring ham. Hans situation i Clippers har der hersket tvivl om efter Chris Paul blev en del af Houston Rockets og at man tradede Blake Griffin midt i sæsonen. DeAndre Jordan er en spiller, som kan være den manglende del for, at et hold kan gå hele vejen og vinde et mesterskab. 

Avery Bradley, SG, Los Angeles Clippers

Avery Bradley har længe været kendt som en af de bedste forsvarsspillere på hans position, og har udviklet sit spil til at blive en glimrende rollespiller i det moderne NBA.

Han er en af de bedste shooting guards som et hold kan tilegne sig i dette free agency. Bradley er prototypen af en moderne 3-and-D-spiller og har vist sig som et våben både offensivt og defensivt. Han har over de sidste otte år vist sig som en yderst stabil spiller, på trods af en turbulent sæson, hvor han blev tradet fra Detroit Pistons til Los Angeles Clippers.

Bradley har vist sig som en defensiv mastodont, som kan lukke ned for offensive talenter som Steph Curry og Kyrie Irving. Hans defensive talenter er blevet anerkendt med en plads på All-Defensive First Team 2016 og All-Defensive 2nd Team 2013.

Bradley har over sin karriere snittet 12,3 point, 43,9% fra gulvet og 36,6% fra bag 3-pointslinjen. Han er den perfekte spiller i det moderne NBA, fordi han kan skyde 3’ere, skabe point og så er han en af de bedste defensive spillere i ligaen. Der er mange hold, der vil opleve fremgang ved at tilføje Avery Bradley som en del af holdet. 

 

Mere fra Detroit Pistons