fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Før Draften – Nico Mannion

Nico Mannion er den næste spiller, vi lægger fokus på i denne serie. Med en italiensk baggrund og en meget fornem High School karriere er den 19-årige Guard et yderst spændende talent i dette års draft.

Nico Mannion har en anderledes baggrundshistorie end de fleste andre i dette års draft. Han er født og opvokset i Siena i Toscana-regionen i Italien i en meget atletisk familie. Hans mor var en italiensk volleyballspiller, og hans far var en amerikansk basketballspiller. Farens navn er Pace Mannion, og han spillede i NBA fra 1983 til 1989. Her spillede han for seks forskellige hold, men han brød aldrig rigtig igennem i NBA. Efter nogle år i Italien flyttede familien til Salt Lake City og senere til Phoenix. Nico Mannion ærer sine italienske rødder ved at spille for deres landshold. Da han tidligt i sin karriere ikke kom på det amerikanske ungdomslandshold, blev han kontaktet af det italienske landshold, og derefter har han spillet kampe for både ungdomslandshold, men også for seniorlandsholdet.

57 points i en High School kamp

Nico Mannions High School karriere var en af de bedste, man har set længe i Arizona. Han spillede alle sine sæsoner for Pinacle High School i Phoenix, Arizona. Sammenligninger med diverse NBA spillere fik sat en lys fremtid i gang for den unge Guard. Mannions spil blev blandt andet vist og delt meget på de sociale medier, så navnet Nico Mannion kan man med stor sandsynlighed have stiftet bekendtskab med før. Hans freshman sæson hos Pinacle High School var meget dominerende. Med over 20 point i gennemsnit per kamp og flere flotte individuelle awards stod det klart, at Mannion havde en stor fremtid foran sig. Året efter løftede han sit spil endnu mere, og han førte holdet hele vejen til et statsmesterskab i Arizona. Sæsonen blev kronet med en titel som Arizona Gatorade Player of The Year efter en sæson med 23 points, 4,7 rebounds og 5,8 assists i gennemsnit per kamp.

Mannions sidste år ved Pinacle High School var en af de mest dominerende High School sæsoner i Arizona de seneste år. Mannions spil løftede sig gevaldigt i forhold til de foregående sæsoner. Efter sæsonen havde han 30,4 points, 6,2 rebounds og 6,2 assists i gennemsnit per kamp. Han havde nogle helt vilde scoringsrige kampe, hvilket gav ham endnu mere opmærksomhed. Mannion havde kampe med blandt andet 45 og 57 points. Pinacle High School spillede derfor flere kampe på landsdækkende tv. De genvandt statsmesterskabet, og Mannion blev hyldet med endnu flere individuelle awards. Han fik blandt andet æren af den lange titel ”National High School Coaches Association Senior Athlete of The Year”. Han blev inviteret til Nike Hoop Summit kampen og McDonalds All-American kampen. Mannion var efter tre år færdig med High School. Han var derfor klar til at spille college basketball, og han var et navn, alle ville have fat i.

College i Arizona

Nico Mannion er en af de yngste spillere i draften, da han tog sin High School på kun tre år. Det gjorde, at han rykkede fra at være en af topvalgene i næste års draft til at være et sikkert lottery pick i draften i år. Han har spillet en sæson ved Arizona universitetet. Han valgte Arizona over en masse prominente skoler som Duke, Marquette og Villanova. Han har spillet en rigtig flot freshman sæson for Arizona i år. Han er dog blevet presset lidt på det fysiske, men han har stadig fundet vejen til at score. Han har leveret 14 points, 5,3 assists og 2,5 rebounds per kamp. Hans bedste scorings-performance var i en kamp mod Penn, hvor han scorede 24 points. Han førte holdet frem til March Madness, inden turneringen blev aflyst. Derefter offentliggjorde han, at han ville være i dette års draft.

Spilleranalyse

Nico Mannion er en utrolig dygtig basketballspiller. Han er ikke den mest atletiske spiller, men med sin kreativitet finder han altid måder, hvor han laver et skud for sig selv eller finder en åben holdkammerat. Han har en stor basketball IQ og laver tit de rigtige beslutninger i angrebet. Han har et meget godt jumpshot fra nærmest alle positioner på banen. Han er både stærk i catch and shoot, pull up og step back situationer. Han er også meget uselvisk, da han sætter sine holdkammerater op, og han får hele holdet med i angrebet. Han er lige god med begge hænder, når han dribler, afleverer og afslutter omkring kurven. Det gør ham til en uforudsigelig angrebstrussel.

Mannions store svaghed er hans fysik. Han skal blive stærkere for at stå imod niveauet i NBA. Udover styrke mangler han også den eksplosivitet, som andre guards besidder. Hans første skridt er langsomt, hvilket gør, at forsvarsspillere kan nå at blive foran ham, og han bliver presset til et dårligt skud. Dog har han hele sin karriere været en af de mindre spillere, hvilket betyder, at han har mange kreative løsninger til at komme ud af sådanne situationer. Forsvarsmæssigt er han nogenlunde. Han kan læse spillet fornuftigt, og han producerer en del steals. Men hans fysik er igen et problem, specielt mod NBA modstand.

Nico Mannion spiller med stor passion, hvilket gør, at han er villig til at arbejde for at blive bedre hver dag. Han har mange gode kvaliteter, men også nogle spørgsmålstegn. Mannions sammenligning i NBA er en rå Chris Paul. Han har evnerne til at skabe sit eget skud, men også meget god til at finde åbne holdkammerater.

Tør holdene tage ham?

Nico Mannion er en svær spiller at placere i dette års draft. Den ene uge er han i toppen af draften, og ugen efter kan han være meget længere nede. NBA holdene kan være tilbageholdene med at tage Mannion på grund af hans fysik, som mangler en del. Lige nu ser det ud til, at den italiensk fødte Guard bliver valgt i lotteriet blandt de første 14 valg. Han har et stort talent, men nogle frygter, at han kan vente længe på, at hans navn bliver annonceret på Draft Day. Mannion besidder et stort potentiale og vil uden tvivl være at finde blandt de mest spændende rookies at følge næste sæson.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Efter en sejr i nat står det klart, at det bliver Caitlin Clark og Iowa, Frida Formann og Colorado, skal møde i Sweet Sixteen.

Internationalt

To kampe, to sejre. Sådan har de første kampe set ud for danske Frida Formann og resten af Colorado-holdet, der nu er blandt de...

Internationalt

Efter en lang sæson, er det nu endelig blev tid til den ikoniske March Madness turnering. Her er Fullcourts optakt - Læs om danske...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Internationalt

Frida Formann er nu én trepointsscoring fra at slå rekorden for flest ramte treere af en spiller i Colorado Buffaloes´ historie.

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.