fbpx
Connect with us

Analyser

Før Draften – Cole Anthony

I anden udgave af ”Før Draften” lægger vi fokus på Cole Anthony. Anthony er den første guard, i en guard-heavy draft, som vi skal se på. Den 19-årige freshman fra North Carolina universitetet er en af de bedste scorere og en af de mest eksplosive spillere i draften.

Foto: Youtube

Cole Anthony har altid haft basketball i sit liv. Hans far er den tidligere NBA spiller Greg Anthony. Greg Anthony spillede 11 sæsoner i NBA, hvor hans bedste sæsoner var ved New York Knicks og Vancouver Grizzlies. Hans far spillede i Portland, da han blev født i år 2000. Anthony voksede dog op i New York.

Anthony har stor kærlighed for basketball. Han har aldrig haft brug for basketball til at betale uddannelse, da han voksede op i et rigt hjem. Anthony havde dog gennem sin barndom mange muligheder for at udvikle sit NBA talent, hvor han blandt andet blev trænet af personlige trænere gennem sin fars netværk. Han har de seneste år arbejdet sammen med NBA træner Chris Brickley, som personligt træner mange af de helt store NBA stjerner. Forældrene lagde dog vægt på ikke at servere alt for ham, men Cole Anthonys sult for succes har givet ham stor ros fra blandt andet Chris Brickley.

View this post on Instagram

@blackops.basketball 📷 @harrington1313

A post shared by Chris Brickley (@cbrickley603) on

 

High Schools Westbrook

Første High School, som Cole Anthony gik på, var Archbishop Molloy High School i Queens, New York. Her gik han de første tre år af sin High School karriere. Allerede fra hans freshman sæson kunne man se, at han var et helt særligt talent. Han havde næsten 17 point i gennemsnit igennem første sæson, men først i hans anden sæson begyndte man at høre til den eksplosive guard fra New York. Hans holdkammerat, og nuværende G-League spiller for Texas Legends, Moses Browns niveau blev utroligt højt i hans junior- og seniorsæsoner, og dermed var en af de mest effektive duos i High Scholl til stede i New York. De tabte et såkaldt city-championship i Anthonys sophemore sæson, men turen til finalen gjorde, at Cole Anthony var i kikkerten ved alle de store colleges i USA.

I sommeren 2018 vandt han guld med USA’s U-18 hold ved de amerikanske mesterskaber, hvor han i finalen mod Canada blev topscorer med 18 point. Han blev udtaget til turneringens hold, hvilket også havde den nuværende Chicago Bulls spiller Coby White blandt sig.

Efter to gode sæsoner med Moses Brown i New York og med 23 point, 7 rebounds og 4 assists i gennemsnit skiftede Anthony High School i 2018. Han skiftede til den legendariske skole Oak Hill Academy. Oak Hill ligger i Virginia og har gennem mange år været kendt for at have en af de bedste basketballprogrammer i USA. Carmelo Anthony, Kevin Durant, Josh Smith, Rajon Rondo, Stepehen Jackson og mange andre NBA spillere har været ved Oak Hill gennem årerne. Her blev Cole Anthony trænet af Steve Smith, som har været træner i gennem flere årtier. På trods af en ankelskade, som han havde igennem sæsonen, lavede Anthony historie gennem sin sidste High School sæson. Han havde i gennemsnit en tripple double over sæsonen, hvilket han er den første Oak Hill spiller nogensinde, der formår. Han havde 18,5 points, 10,2 rebounds og 10,2 assists i gennemsnit per kamp. Hans sæson betød, at han blev sammenlignet med Russell Westbrook. Oak Hill røg ud i de nationale semifinaler for High School hold. Efter en flot sæson blev han nummer 2 på ESPNs liste over High School spillere, efter James Wiseman. Han blev inviteret til tre showcase kampe for High School seniors. McDonalds All-American kampen, Jordan Brand Classic og Nike Hoop summit, hvor han vandt to af kampene, men han blev samtidig kåret til MVP i alle tre kampe.

 

 

North Carolina

I foråret 2019 annoncerede Cole Antony, at han skulle spille college basketball ved North Carolina universitetet. Her har store spillere som James Worthy, Vince Carter og selveste Michael Jordan  spillet basketball. Valget stod mellem North Carolina, Oregon, Georgetown og Notre Dame. Cole Anthony kunne ikke drømme om en bedre debut for sit nye college hold, da han mod Notre Dame satte ny rekord for flest points i en debut med 34 point. Cole Anthony har i 15 kampe i gennemsnit 19,5 points, 6,2 rebounds og 3,8 asissts per kamp. Det er dog ikke gået godt for North Carolina denne sæson. De har været plaget af mange skader og har haft mange forskellige starting lineups i brug. De har tabt nogle hårde kampe med få point til blandt andet Boston College, Virginia og Flordia State. De havde en fantastisk kamp mod Duke, hvor Duke lavede to fantastiske skud. Det første var for at sende kampen i overtime, og det andet var en game-winner. Anthony har selv været ramt af en knæskade, hvor han havde revet sin menisk delvist over. Mange spekulerede over, om han overhovedet ville vende tilbage, efter hans skade var helet. Anthony valgte dog at vende tilbage for at forsøge at få sit hold i March Madness turneringen. Det bliver svært, da holdet ikke har vundet, siden Anthony kom tilbage d. 2. februar. De har tabt 7 kampe i streg og har en record på 10-17. Sidste gang de ikke var i turneringen var i 2010, mens de var i finalen i 2016 og vandt i 2017. Der er meget at leve op til for Cole Anthony, men ikke meget tyder på, at de skal være med, når turneringen går i gang i marts.

 

Spilleranalyse

Med sine 190 centimeter og 83 kilo er Cole Anthony ikke den største NBA spiller, men en god størrelse for en point guard. Han er en meget hurtig spiller i begge ender af banen. Han er meget god til at finde skud og kan score på alle mulige måder. Han hopper overraskende højt i forhold til sin højde. Han kan sagtens komme op og levere spektakulære dunks. Hvis et dunk ikke er muligt, kan han lave layups med begge hænder og er ret sikker i sine afslutninger omkring kurven. Han har gode handels, hvilket gør, at han kan skabe skud for sig selv. Anthony har en stor basketball IQ, hvilket gør, at han ved, hvornår han selv skal skyde, og hvornår han skal aflevere bolden til en holdkammerat. Han er god til at finde sine holdkammerater, og specielt i kontrasituationer finder han dem tit i hjørnet eller til et frit layup eller dunk. Han rebounder meget godt i forhold til sin størrelse, og han har gjort det både igennem college og high school. Defensivt bruger han sine hurtige fødder til at holde sig foran sin mand, og han er faktisk en rigtig dygtig forsvarsspiller.

Han skyder 32 % bag trepointslinjen, hvilket ikke er skidt, men der er bestemt plads til forbedringer. Anthonys release er langsomt, hvilket gør, at forsvarspilleren tit når at forstyrre hans skud. For at få succes i et moderne NBA er det noget, han skal arbejde på. Han har ret korte arme, hvilket kan hæmme ham både offensivt og defensivt. Han mangler også noget styrke for at komme op på NBAs niveau. Hans største svaghed er, at han laver for mange turnovers. Det har han også gjort hele sin karriere. I college har han i gennemsnit 3,5 turnovers per kamp. Han bliver ukoncentreret og smider nogle dumme bolde væk.

Den bedste sammenligning til Cole Anthony i NBA er Detroit Pistons Derrick Rose.

 

Hvor bliver han draftet?

Cole Anthonys draft stock er gået op og ned det seneste år. I hans bedste perioder havde mange eksperter ham som førstevalget. Der er stadig uenighed om, hvor man tror, at Anthony ender i årets draft. Førstevalget ser han dog ikke ud til at få, men top 10 er meget realistisk for ham. Han har potentialet til at blive en god spiller i NBA, og med en høj arbejdsmoral og dedikation er der måske en stjerne gemt i ham. New York Knicks er den klub i top 10, som har mest brug for en spiller som Cole Anthony. Det vil uden tvivl være stort for Anthony at blive draftet af samme klub, som hans far blev draftet af og spille i den by, som han voksede op i.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in Analyser