fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Et tilbageblik på tradet der sendte chokbølger igennem NBA

San Antonio Spurs sendte i sommer Kawhi Leonard og Danny Green til Toronto Raptors. I bytte fik de DeMar DeRozan, Jakob Poeltl og beskyttet førsterundevalg i 2019. Et trade der sendte chokbølger igennem NBA. To af ligaens bedste spillere i direkte bytte for hinanden. Spørgsmålet er bare, hvem der i retrospekt har lavet den bedste handel.

Kawhi Leonard spillede blot ni kampe i 2017-2018 sæsonen. En skade i låret holdte ham ude. Udover skaden, voksede hans utilfredshed med organisationen i San Antonio. Han ville ikke længere spille for dem. Han meldte klart ud, at han ville sidde ude hele 2018-2019, hvis han stadig var i Alamo City.

Organisationen så sig derfor nødsaget til at trade Kawhi. Han var blandt ligaens bedste spillere og var yderst værdifuld. Derfor var det en svær opgave, at finde ligeværdig værdi i et trade. Der var mange bejlere til den tidligere finals MVP og Defensive Player of the Year.

På trods af, at han kun havde en sæson tilbage i sin kontrakt, hvilket kunne resultere i at han spillede en sæson og intet mere. I sidste ende fik Toronto Raptors sammensat en pakke, der vækkede San Antonio Spurs’ interesse. Tradet endte med at se sådan ud:

San Antonio Spurs får: DeMar DeRozan, Jakob Poeltl og et top 20 beskyttet førsterundevalg i 2019.
Toronto Raptors får: Kawhi Leonard og Danny Green.

Toronto Raptors i modvind

På trods af at de fik fat på en tidligere finals MVP og Defensive Player of the Year, så var organisationen bag stadig kommet i modvind. De sendte en af de højest elskede spillere i klubbens historie væk.

DeRozan levede for holdet. Han er den spiller med flest point i en Raptors-uniform.

Han elskede Toronto og Toronto elskede ham.

DeMar DeRozan var ikke synderligt begejstret over beslutningen om at blive sendt væk fra Canadas eneste NBA-hold. Raptors’ general manager Masai Ujiri var ikke just populær efter beslutningen. DeRozan har afskåret alt kontakt. Et ellers godt forhold mellem de to blev hurtigt ødelagt.

I sin Raptors tid, var DeRozan en af holdets bedste nogensinde. Han er den mest scorende nogensinde med 13.296 point. Han er derudover også den spiller med flest kampe med 675.

DeRozan er blandt de bedste nogensinde til at spille i en Raptors uniform. Derfor blev ledelsen stillet i dårligt lys. Fansene var ikke begejstret over beslutningen. DeRozan var helt speciel og gjorde Raptors til et af de bedste hold i Eastern Conference.

En MVP kandidat og en lige ved og næsten All Star

Selvom det gav modvind for Toronto, var fansene ganske tilfredse med det de fik i bytte.

Kawhi er en af ligaens bedste forsvarsspillere. Han er en kæmpe offensiv trussel. Han er hele pakken.

DeRozan er en højt rangeret scorer. Hans offensive værktøjskasse er fyldt til randen. Han spiller ikke med en masse flair, men mestrer de fundamentale færdigheder. San Antonio var næsten den perfekte den destination.

Starten på 2018-2019 sæsonen, betød at begge spillere skulle vise sig frem.

DeRozan startede som fyr og flamme. I sæsonens første syv kampe snittede han 27,9 point, 7,3 assists og 52,1 procent fra gulvet. Kawhi startede sæsonen lignende og tradet så helt ligeværdigt ud. Det så ud til at være en yderst fair byttehandel.

Sæsonen er nu halvvejs. De to stjerner i hver deres situation. De er begge vitale for deres hold. Tradet er dog begyndt at hælde mere til den ene side.

Som individuelle spillere, har de begge gang i en god sæson. De leder deres mandskaber, men deres statistiker er lidt anderledes.

  DeMar DeRozan

  • 21,4 point
  • 6,4 assists
  • 6,1 rebounds
  • 46,2% FG
  • 17,5% 3P
  • 19,0 PER
  • 3,4 Win Shares
   Kawhi Leonard

  • 27,6 point
  • 3,1 assists
  • 7,9 rebounds
  • 50,4% FG
  • 36,8% 3P
  • 27,4 PER
  • 6,3 Win Shares

Kawhi er MVP-kandidaten. Han har været helt igennem fænomenal denne sæson.

Skaden fra sidste år, sidder dog stadig i kroppen. Derfor har han ikke spillet alle kampene. Alligevel er han på grænsen til at føre MVP-ræset. Han er i besiddelse af ligaens fjerde bedste PER. Steph Curry og LeBron James ligger under ham på PER-listen. 2018-2019 sæsonen er hans livs sæson. Han har aldrig spillet bedre.

Situationen for DeRozan er en helt anden. Han spiller udmærket. Han har spillet bedre tidligere i sin karriere. I øjeblikket er han på nippet til at blive All Star. San Antonio vil dog ikke være ham foruden. Han er den vigtigste spiller på deres hold, menmangler lige det sidste for at elevere sin status.

https://www.youtube.com/watch?v=cAWa0iBq5v8

En mesterskabsfavorit og en slutspilskandidat

Toronto Raptors

  • 113,9 PTS/G
  • 108,3 Opp. PTS/G
  • 72,9 Win%
  • +5,6 Net Rating
  • 113,5 Offensive Rating
  • 107,9 Defensive Rating
San Antonio Spurs

  • 111,4 PTS/G
  • 109,2 Opp. PTS/G
  • 56,3 Win%
  • +2,3 Net Rating
  • 113,1 Offensive Rating
  • 110,8 Defensive Rating

Holdets succes er ligeså vigtigt at tage med som den individuelle, og der har været stor forskel på de to mandskaber i denne sæson. Begge mandskaber har fundet succes, bare på hver deres måde.

San Antonio Spurs har haft det svært indtil videre. De er røget ind og ud af slutspilspositionerne. De er kendt som et hold, der altid finder vej til slutspillet, og de er efter en svær sæsonstart kommet på fode. I en kompetitiv Western Conference, er der stor kamp om slutspilspladserne.

DeRozan er den vigtigste brik i deres puslespil. Han er deres offensive mastodont. Han er den spiller på holdet med flest point og flest assists. Han er uden tvivl den vigtigste mand på holdkortet.

Toronto Raptors har vist sig som et af ligaens bedste mandskaber i år. De er en seriøs udfordrer til mesterskabet, som både er i top ti offensivt og defensivt. Det eneste hold der har tabt færre kampe, er Milwaukee Bucks. Der er uden tvivl en sand mesterskabskandidat i år.

Kawhi er en stor del af deres succes. Han er i gang med af føre Toronto til højder de aldrig har nået før. Både offensivt og defensivt er han dominerende. Der er mange bud på, hvem der skal være MVP i år, og Kawhi er uden tvivl en af de spillere der fortjener æren.

Holdene har indtil videre spillet mod hinanden en gang denne sæson. En kamp der så San Antonio Spurs løbe med sejren.

Alligevel, ser det indtil videre ud til at Toronto Raptors har vundet tradet. Men der er nogle faktorer i spil, der kan vende det på hovedet. Kawhi kan risikere kun at være en lånespiller. Hans kontrakt udløber efter denne sæson. Herefter er der frit valg for hans næste hold. Hvis Toronto mister Kawhi og ikke vinder mesterskabet i år, vil tradet være spildt. De sendte en deres bedste spillere nogensinde væk, i bytte for én sæson med Kawhi.

Hvis Toronto kan forlænge med Kawhi i en længere årrække, kan de blive mesterskabsfavoritterne i den samme årrække. Fremtiden er uvis og derfor er det svært at finde en vinder af tradet.

Både DeRozan og Kawhi er fantastiske spillere på hver deres måde. De har begge fundet sig til rette i deres nye omgivelser.

Alt er muligt begge spillere.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Victor Wembanyama og Chet Holmgren duellerede natten til fredag, i hvad der endte i en nærmest direkte duel om årets Rookie of the year-trofæ.

Los Angeles Lakers

Victor Wembanyama leverede i nattens opgør mod Los Angeles Lakers endnu en historisk præstation. På trods af nederlaget i Crypto.com Arena, viste den franske...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.