fbpx
Connect with us

Boston Celtics

Er Boston Celtics bedre uden Kyrie Irving?

Kyrie Irving forlod Boston til fordel for Brooklyn i sommerens Free Agency efter et problemfyldt år både på og udenfor banen. Boston har fået en god start på sæsonen og er lige nu nummer 2 i Eastern Conference. Celtics spil har startet spekulationer om, hvorvidt de er bedre tjent uden Kyrie.

Foto: Flickr - Erik Drost

Boston Celtics hentede i 2017 Kyrie Irving til klubben i et trade med Cleveland Cavaliers. Irving ville gerne være en leder for sit eget hold i stedet for at stå i LeBrons skygge. Det var dog ikke så nemt, og de seneste to sæsoner med Boston var ikke en dans på roser for hverken Irving eller resten af Celtics roster. Et nyt kapitel blev dog startet i sommers, da Kyrie Irving forlod Boston til fordel for Brooklyn. Boston har allerede fundet erstatningen til Kyrie Irving i Kemba Walker. De har startet sæsonen stærkt med en andenplads i Eastern Conference med en record på 19-7. De har kun tabt én enkelt gang på hjemmebane, hvilket var til Philadelphia 76’ers.

Kemba passer bedre ind i Boston

I Kemba Walker har Boston fået det tætteste, man kommer på Kyrie Irvings spillestil – dog er Kemba en hel anden spiller end Kyrie. Kemba er kommet ind i klubben med en positiv tilgang og har fået mere af rosteren med. Han er bedre til at flytte bolden til sine holdkammerater samtidig med, at han skaber gode skud for sig selv. Kemba kommer måske ikke til at lave lige så mange individuelle stats, som Kyrie gjorde, men samlet set passer han meget bedre ind i Boston-truppen. Et af de store spørgsmål er, hvor langt de kan nå i dette års playoff. Indtil videre har Bucks virket som det klart stærkeste hold i East, men en bred og skadesfri Boston-trup skal man ikke spøge med. Kemba har ikke stor playoff erfaring fra sine år med Charlotte – faktisk har han kun været i playoffs to gange, hvor han begge gange er røget ud i første runde. Det er noget andet i forhold til Kyrie, som 3 år i streg gik hele vejen til finals med Cleveland Cavaliers. Kyrie er en speciel spiller, og hvis alt kører for ham, er han en af de mest dominerende offensive spillere i ligaen. Irving er dog ikke kendt for at være den største holdspiller. Han har lidt større individuelle talenter, end Kemba har.

Kemba har dog vist sine individuelle talenter, da han denne sæson har haft en kamp med 44 point og flere kampe med 30+ point. Med en kontrakt de næste 4 år i Boston håber man at kunne bygge et angreb op omkring ham.

Hvem har udnyttet Irving har forladt klubben?

Den hårde sæson sidste år havde sine ofre. De unge spillere led under Irving, efter han ikke formåede at få dem involveret i angrebet. Det gik blandt andet ud over Jayson Tatum, Jaylen Brown og Marcus Smart. Det er dog alle spillere, som har hævet deres spil i denne sæson. Kemba Walkers spillestil, som en mindre bolddominerende point guard, har været en stor hjælp til at få hele holdet med. Jayson Tatum er gået fra at have 15,7 point til at have 20,8 point i gennemsnit per kamp. Jaylen Brown har virkelig også imponeret denne sæson. Brown gik fra at have 13 point til at have 19,6 per kamp. Begge spillere har også været gode aktive forsvarsspillere denne sæson.

Sidste år blev veteranerne prioriteret højest – eller det så i hvert fald sådan ud. Gordon Hayward fik ikke meget ud af al sin spilletid. Denne sæson får han også meget spilletid, men det er noget helt andet. Hayward var en stor grund til, at Boston startede med 10 sejre i streg efter at have tabt første kamp til 76’ers. Hayward røg ud med en skade tidligere på sæsonen og har derfor kun spillet 11 kampe.

Brad Stevens har også været en af dem, der har udnyttet, at Kyrie har forladt klubben. Han har fået det nemmere ved at håndtere sine spillerne og har fået nemmere ved at involvere alle i spillet. De kan spille basketball, der minder lidt mere om den spillestil, Stevens blev kendt for ved Butler universitetet og hans tidlige sæsoner i Boston. Der er tale om en mere holdbaseret spillestil i stedet for, at én spiller dominerer bolden og skyder, når det passer ham.

Horfords exit skaber et problem

Kyrie Irving er ikke den eneste profil, der har forladt truppen. Den dominikanske center Al Horford har også forladt klubben til fordel for et hold i øst. Han er taget til 76’ers, og det har skabt et problem i Boston. Boston mangler en center. De har spillere som Enes Kanter og Daniel Theis, men begge har det meget svært, når spillere som Joel Embiid kommer på besøg. Al Horfords skifte var meget overraskende denne off-season, da mange havde set ham forlade Boston, men ikke forventet, at han tog til 76’ers. De kan gå ud og lave nogle trades for at få en forsvarsstærk veteran center ind i truppen, da det kan blive nødvendigt, hvis de vil gå hele vejen.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Boston Celtics