Find os her

Efter én sæson i Charlotte Hornets, kan den tidligere All Star-spiller nu pakke kufferterne og rejse til Brooklyn, hvor en ny tid venter. Modsat sender Brooklyn Nets russiske Timofey Mozgov til Charlotte, samt to anden runde valg i NBA-draften i 2021.

Selvom Dwight Howard har leveret en udmærket sæson med hele 56 double-double’s, så finder Charlotte alligevel ikke plads til ham på holdkortet længere. Howard snittede denne sæson 16,6 point og 12,5 rebounds. Han er den aktive spiller i NBA, der har grebet flest rebounds.

Brooklyn Nets kommer med dette trade til at spare 17 millioner dollars næste sæson, og har dermed nu mulighed for at skrive to max kontrakter i næste free agency-periode.

Med dette trade, kunne det godt tyde på at Howards karriere stille og roligt lakker mod enden, og at hans karriere desværre har toppet.

Howard har tidligere været ude at ønske et trade da tilbage i 2012 øsnkede Dwight Howard at blive tradet til Brooklyn fra Orlando Magic, men endte derimod op i Los Angeles Lakers. Bedre sent end aldrig kan man sige.

Howard er otte gange blevet valgt til All Star, fem gange All-NBA førstehold og tre gange årets forsvarsspiller i NBA.

Foto: Flickr – Keith Allison

Mere fra Brooklyn Nets