fbpx
Connect with us

LA Lakers

Dwight Howard genopstået i ny rolle i L.A.

Efter en turbulent fortid har Dwight Howard genfundet fordoms styrke i en ny rolle på det sprudlende L.A. Lakers. I denne artikel ser vi nærmere på Howards udvikling og rolle i dag.

Fra MVP-kandidat til problematisk løsgænger 

Den 24. Juni 2004 blev Howard valgt med det første pick i draften af Orlando Magic. Forventningerne var derfor tårnhøje til Howard inden hans officielle karriere overhovedet var begyndt. Howard kvitterede disse forventninger med at snitte 12 points og 10 rebounds i hans rookie-sæson, hvilket gjorde ham til den yngste spiller, der nogensinde havde snittet en double-double i den regulære sæson. I de efterfølgende sæsoner byggede Howard mere og mere på sit spil. Hans tidlige karriere kulminerede i 2008-09, hvor han ledte Magic til finalerne imod L.A. Lakers, hvor han dog måtte se sig slået af Kobe Bryant og co. Men Howard var i flere år her en dominerende spiller i NBA –  fra 2007-2011 var Howard således top 5 i MVP-afstemningen hvert eneste år. 

Men 2012-13 sæsonen blev et skelsættende øjeblik i Howards karriere. Her skiftede han til L.A. Lakers, hvor forventningen var, at han sammen med Kobe Bryant og Steve Nash skulle lede det hæderkronede franchise til endnu en titel. Men drømmen blev hurtigt til et mareridt. Howard kunne ikke tilpasse sig de andre superstjerner hos Lakers. Allerede året efter skiftede han derfor til Houston Rockets. Men heller ikke her kunne han indordne sig James Hardens spillestil. Nedturen fortsatte i de efterfølgende sæsoner, hvor Howard var forbi Atlanta Hawks, Charlotte Hornets, Washington Wizards og i år Memphis Grizzlies, hvor han i sommers blev købt ud af sin kontrakt. Howard var nu helt ude af ligaen uden de store udsigter til nogensinde at vende tilbage.

L.A. genopstandelsen i ny rolle

Men så blev et lille vindue åbnet i L.A., da en tilfældig skade ramte Demarcus Cousins kort inden 2019-2020 sæsonen. Efter flere overvejelser valgte L.A. at give Howard endnu en chance. I dag fører Lakers Western Conference og har vundet syv ud af de sidste otte kampe. Holdet er båret af superstjernerne Lebron James og Anthony Davis, men især Howard har også bidraget til den gode sæsonstart i en ny rolle som bænkspiller. Howards nye rolle og accept af en lavere position internt i holdets hierarki ser ud til at gavne både ham selv og holdet.  Lakers har indtil videre i denne sæson den bedste defensive rating (laveste antal scoringer imod sig per 100 boldbesiddelser) og net rating (differencen mellem offensiv og defensiv rating) i ligaen – holdet har forbedret sig markant på disse parametre i denne sæson ift. de seneste år. 

Det samme kan siges om Howard – hans nuværende forsvar og overordnet net rating er karrierens bedste indtil videre, selvom det er i helt ny, ikke-bærende rolle.

Howard har derudover også den bedste net rating af alle bænkspillere, der har spillet minimum 5 kampe og 20 minutter per kamp. Det bliver spændende at følge om Howard kan fortsætte den gode start på sæsonen – hvis han kan formå det, kunne han være en alternativ, dark horse til bedste sjette mand i 2019-20 sæsonen. 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in LA Lakers