fbpx
Connect with us

Houston Rockets

Dort mod Harden: Hvordan Thunders rookie har lukket ned for NBA’s bedste scorer

James Harden er NBA’s bedste scorer, men i slutspilserien mod Thunder er han blevet lukket helt ned af en undraftet rookie.

James Harden er uden tvivl NBA’s bedste scorer. Han har tre sæsoner i træk ført ligaen i point, og han har i de sidste to sæsoner haft et gennemsnit på vanvittige 36,1 og 34,3 point pr kamp. Men i dette års slutspil har Harden mødt sin ligemand – en canadisk undraftet rookie fra Oklahoma City Thunder ved navn Luguentz Dort.

Dort sad ude i første kamp af slutspilserien mellem Thunder og Rockets, hvor Rockets tog en sikker sejr. I denne kamp havde James Harden 37 point og ramte på 12 ud af 22 skud. I de seneste tre kampe med Dort på holdet er Thunder gået 2-1, og det er tydeligt at se hvorfor, når man dykker ned i statistikkerne.

Over de tre kampe har Dort dækket Harden mere end nogen andre (23 minutter, nummer 2 på listen Schröder med 9 minutter over 4 kampe). Det løber op i knap 90 boldbesiddelser, hvor Harden har scoret 38 point med en field goal percentage på kun 23,5% (8/34) og 24% fra 3’eren (6/25). Til sammenligning skyder han 57,1% (32/56), når han ikke er dækket af Dort.

Hvorfor er Dort så god mod Harden? Den amerikanske ekspert, Zach Lowe, beskriver det således:

“Han (Harden red.) har mødt en værdig modstander i Dort – en menneskelig betonblok med hurtige fødder og en utrolig motor, der spillede det meste af sæsonen på en tovejskontrakt. Thunder er 2-1 i denne serie med Dort tilgængelig, og han har taget Harden-opgaven næsten hvert sekund, han har været på banen. Der er måske fire eller fem mennesker i live – hvis overhovedet det – der kan gøre dette mod James freaking Harden.”

Hvis vi ser nærmere på Dorts opdækning af Harden, så er det tydeligt at se hans hurtighed. Harden har et af ligaens bedste first steps, men Dort formår at blive foran ham hele vejen.

 

Harden er tydeligvis heller ikke glad for at spille overfor Dort. I kamp fire i serien kaldte Harden intet mindre 56 screens (anden højeste i hele sæsonen), den primære grund var for at få en anden forsvare på sig end Dort. Rookien lod sig dog ikke bare slippe af med. Her er et klip fra kamp fire, hvor Dort undviger tre screens fra Covington på fem sekunder:

 

Dort har gjort det så godt i serien mod Rockets, at han har brudt med NBA’s ellers bedste lineup. I denne sæson har opstillingen med Paul, Gilgeous Alexander, Schröder, Gallinari og Adams været den statistisk bedste lineup i hele NBA med en netrating på hele 29,9. Steven Adams har dog haft store problemer med Rockets small-ball, hvilket har betydet, at Dort har overtaget hans plads i de afgørende tidspunkter af de sidste to kampe. To kampe som Thunder begge har vundet.

Næste gang de to kombattanter står overfor hinanden er i nat (natten til torsdag) kl. 00:30. Der står lige nu 2-2 i serien.

*Note: Alle statistikkerne i artiklen er fra NBA.com. Videoerne og Zach Lowes citat er tage fra denne artikel fra ESPN.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Jeg er Fullcourts Basketligaredaktør og har været det siden starten af 2020. Jeg brænder for basketball og bidrager til både NBA og Basketliga delen af siden.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Houston Rockets