fbpx
Connect with us

NBA

Det er let at vinde i The Big Easy

New Orleans Pelicnas har gjort alt, hvad de kan for at leve op til deres bys kælenavn; The Big Easy. 12 nederlag er det blevet til i træk efter Orlando Magic besejrede dem i nat.

Foto: Flickr - Keith Allison

New Orleans Pelicans har ikke haft meget succes i år. Det eneste de har slået i denne sæson, er der deres egen rekord for flest nederlag i træk. Nattens nederlag til Orlando Magic på 119-130 var holdets 12. på stribe.

Pelicans’ var ellers spået en forunderlig relevans efter at holdets største stjerne, Anthony Davis, rejste til La La Land. Holdet var blevet valgt til at få vist 30 kampe på nationalt tv i USA, og der var en spæd optimisme om holdet mulighed for at nå playoffs.

Alt håbet kom selvfølgelig på grund af Zion Williamson, den mest hypede rookie siden Lebron James. Williamson har imidlertid ikke spillet en NBA-kamp endnu, efter han pådrog sig en knæskade i en træningskamp. Skaden satte ham ud i seks til otte uger, hvilket ville betyde, at han burde være tæt på at være tilbage.

Manager David Griffin har imidlertid ikke travlt med at få det unge talent tilbage. Det vigtigste for holdet er, at han er helt rask. Det begynder så småt at lugte af, at vi ikke ser den tidligere Duke spiller på banen før i det næste årti.

Forsvar…?

Selvom Pelicans har flere dygtige forsvarsspillere, som Jrue Holiday og Lonzo Ball, på holdet, rangerer de som det næstdårligste forsvarshold i NBA. Hele 121,4 point per kamp lader New Orleans deres modstandere score.

Brandon Ingram har taget skridt i den rigtige Los Angeles Lakers forventede, da han blev valgt som nummer to i 2016. Men hans bedste sæson i karrieren har ikke kunnet gøre det op for holdets manglende forsvar.

Det er nok for sent for New Orleans at lave larm i tabellen, men de kan i stedet blive rigtig interessante i trade-season, som for alvor er startet i denne uge, hvor alle kontrakter, som blev underskrevet i sommers, kan byttes.

J.J Reddick har aldrig misset playoffs i sin karriere, og det har han nok ikke lyst til at ændre på nu. Da alle hold altid har brug for en skytte som Reddick, er han et oplagt mål for flere playoffshold. Jrue Holidays forsvar og playmaking kunne gå ind og ændre hele ræset til finalen.

Hvad så nu?

Når et hold slår deres egen dårlige rekord på denne måde, er det normalt lede efter en syndebuk. Ofte bliver det træneren. Og med 12 nederlag i træk må Alvin Gentry, da også kunne mærke varmen på sin stol. Men hvis han føler presset, er det ikke noget, han viser.

“I bliver nødt til at spørge dem, som kontrollerer det. Jeg ved bare, at jeg kommer på arbejde hver dag og gøre alt, hvad jeg kan få at vende tingene rundt,” siger Gentry til ESPN.

New Orleans næste to kampe er hjemme mod Brooklyn Nets og ude mod Minnesota Timberwolves. Derefter hedder deres modstander Golden State Warriors. De er det eneste hold, som har vundet færre kampe end Pelicans. Ingram og co. bør gøre alt, hvad de kan for at vinde den kamp. Efter mødet med Warriors er de næste syv kampe mod hold, som er playoffsbilledet eller meget tæt på.

Hvis ikke Zion Willamson snart vender tilbage, ser det ud til at New Orleans sæson, er holdets eneste lyspunkt at forestille sig LaMelo Ball og Zion Williamson sammen næste år.

 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

More in NBA