Find os her

Phoenix Suns valgte nemlig at drafte den 19-årige center Deandre Ayton, som for den kommende sæson kommer til at tørne ud ikke langt fra hans tidligere college i Arizona.

Ayton, der var årets spiller i Pac-12-conferencen, skuffede fælt sammen med sit hold, Arizona, i March Madness,  har nu en hel NBA-karriere til at revanchere.

Suns mangler hjælp i begge ender af gulvet, og specielt offensivt bliver Ayton en tilføjelse der kan mærkes. Hans lange og store krop kan blive en stor trussel under kurven.

Dog har Ayton sine mangler defensivt, og man skal som Phoenix Suns-fan ikke forvente, at den unge center vil kunne være forsvarets anker, i hvert fald ikke fra dag ét i NBA.

DeAndre Ayton er en stor dreng, der kan Phoenix Suns-ansigt ud ad til mange år endnu. Foto: Athletics-1

Den Bahamas-fødte center, kommer til at skulle spille sammen med unge spillere som Devin Booker, Marquese Chriss og Josh Jackson som alle er 21 år gamle. Dermed bliver Ayton en del af en spændende ung gruppe, som kan være med til at være en del af Phoenix de næste mange år.

Ayton kommer også ind i en trup, som i forvejen indeholder en rutineret center i Tyson Chandler, og mon ikke Chandler vil kunne lære Ayton et par ting eller tre. Især defensivt.

Sidste år blev det til blot 21 sejre for Phoenix, og Ayton er hentet for at forbedre dette tal. Det bliver nok ikke næste år, at Phoenix Suns spiller sig i slutspillet. Men kan de med deres nye cheftræner, Igor Kokoškov, få bygget noget solidt op, så ser fremtiden måske lys ud i Phoenix.

Det varer ikke længe inden vi får lov til at se Ayton i aktion, når han ved NBA Summer League skal tørne ud for Suns ved stævnet i Las Vegas, hvor han den 6. Juli skal spille mod Luka Doncic og Dallas Mavericks.

Find odds på NBA på 1xBet.com

Mere fra NBA