fbpx
Connect with us

NBA

De mest værdifulde NBA-franchises

Forbes har netop udgivet dette års liste over de mest værdifulde NBA-franchises. Knicks, Lakers og Golden State topper listen som de seneste år, men alle hold vokser i værdi.

New York Knicks, Michael Tipton, Flickr

Det amerikanske business-medie, Forbes, har udgivet deres årlige liste over de mest værdifulde NBA-franchises. Deres liste viser alle NBA-hold og deres markedsværdi.

Som altid topper New York Knicks listen som det mest værdifulde NBA-franchise, og Forbes vurderer deres markedsværdi til at være 4,6 milliarder dollars værd. Det er en stigning på 0,6 milliarder dollars på bare ét år.

De er som de seneste år efterfulgt af henholdsvis Los Angeles Lakers og Golden State Warriors. Sidstnævnte er i takt med deres fantastiske resultater vokset markant i værdi de seneste ti år, hvorimod Lakers i mange år har ligget i toppen.

Derudover er det iøjnefaldende, at Los Angeles Clippers er sprunget fra ottende til sjettepladsen og dermed  har overhalet både Houston Rockets og Brooklyn Nets.

Steve Ballmer, tidligere Direktør i Microsoft og Clippers ejer, købte Los Angeles Clippers tilbage i 2014, for en “sølle” sum af to milliarder dollars. Forbes opgørelse vurderer, at Clippers nu er 2,6 milliarder dollars værd, hvilket har givet Steve Ballmer en fortjeneste på 600 millioner på bare seks år.

I august sidste år købte serieinvestor Joseph Tsai Brooklyn Nets for 2,35 milliarder dollars, som det dyrest erhvervede NBA-franchise hidtil. Det er nu cirka seks måneder senere opgjort til en værdi af 2,5 milliarder dollars. Hvis han solgte Nets til den værdi i dag, har han altså tjent 150 millioner dollars på kun seks måneder.

Det er i det hele taget en god forretning at eje et NBA-franchise. Faktisk er NBA-holdenes værdi i gennemsnit steget med hele 14 procent det seneste år, så det er ikke småpenge holdejerne hiver hjem.

Se de ti mest værdifulde NBA-franchises i grafikken forneden.

Infographic: Slam Dunk for NBA Team Value | Statista

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

25 årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold, og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in NBA